Børnene får en ny mor
Ingen børn bør vokse op uden en voksens kærlighed og omsorg. Men det gør mere end 2,6 millioner forældreløse børn alene i Kenya. Lars Brygmann og Keld Heick tog til Kenya for med egne øjne at få en forståelse af , hvad det vil sige at være forældreløs, men også for at opleve, at forældreløse og udsatte børn igen kan få et kærligt hjem og vigtigst af alt – en mor.
”Det overrasker mig, at børnene faktisk får en ny mor. Hun er ikke bare en plejemor. Hun er deres mor, simpelthen. Det er imponerende, at opleve den måde børnene bliver indlemmet i familien på. Det tager jo ekstremt kort tid, før de oplever, at de hører til i familien, og kan regne med, at mor og søskende er der for dem og bakker dem op, i alt hvad de gør,” siger Keld Heick, SOS-ambassadør.
Foto: Simon Mouridsen
Mødrene mærker også kærligheden
Før Lars Brygmann tog til Kenya, havde han stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor mødrene bliver mødre, fordi han havde en opfattelse af, at det at være en SOS-mor måtte være noget af et offer for en kvinde. Men han oplevede ret hurtigt, at det ikke handlede om et kald for mødrene, men noget langt dybere.
“Den tilknytning, børn og mødre har, er så fantastisk stærk. Man kan jo som dansker godt undre sig over, hvorfor en kvinde påtager sig opgaven med at være mor for ti børn, som ikke er hendes egne. Men det giver jo rigtig god mening, når de fortæller, at de også selv oplever et trygt liv, med den kærlighed de får gennem deres børn i en SOS-børneby. Den del var jeg slet ikke bevidst om før,” siger Lars Brygmann.
Bliv SOS-fadder
Som fadder for et barn eller en SOS Børneby, er du med til at give udsatte børn en ny chance i livet med masser af omsorg og kærlighed.
Støt nu