Joseph spiller fodbold med vennerne. Når han er klar til det, kan han se frem til en ny hverdag som del af en plejefamilie.
Hverdagen i Gikongoro
Joseph har boet i børnebyen i Gikongoro, siden han var spæd. Han bor sammen med sin SOS-mor og seks SOS-søskende i et af de små, lyse murstenshuse omgivet af grønne bakker og køkkenhaver.
Hverdagen her er tryg og genkendelig. Den består af skole, huslige pligter og fodbold med vennerne om eftermiddagen. Her er der trygge rammer for børn, der har mistet kontakten til deres biologiske familie. Det kan for eksempel være hvis forældrene er døde eller ikke er i stand til at drage omsorg for deres barn.
Det har i mange år været helt almindeligt for børnene at bo her, indtil de flytter hjemmefra, men de seneste år har en forandringsproces været undervejs i Gikongoro.
En tryg vej tilbage til familien
”Før tog vi os primært af børnene her i børnebyen. Nu har vi også fokus på at reintegrere dem i deres biologiske familier. Det betyder, at børnene typisk bor i børnebyen i en kortere periode. Imens støtter vi dem i at flytte sammen med deres biologiske familier,” forklarer John Kagaju, der er programleder for det socialt forebyggende arbejde.
Børnebyens udvidede fokus vil gøre det muligt at hjælpe flere børn. Samtidig er det John Kagajus klare overbevisning, at børnene har bedst af at vende hjem, når det er muligt. Det er bedre end at tilbringe hele barndommen i børnebyen.
”Det har vist sig, at de har større gavn af at være sammen med andre børn i deres lokalsamfund,” forklarer han og uddyber: ”Derfor gør vi en stor indsats for at spore forældre eller andre slægtninge, så snart vi modtager et nyt barn i børnebyen.”
Tryghed og forberedelse
Børnene får psykologhjælp og voksenstøtte, mens de bor i børnebyen. Samtidig bliver deres biologiske familier klædt på til at drage omsorg for børnene.
Familierne bliver blandt andet tilbudt rådgivning, så de får en bedre forståelse for opdragelse og børns rettigheder. De får også hjælp til at opbygge en stabil indtægt, der kan danne et økonomisk fundament for familien.
Børn og forældre besøger hinanden mindst en gang om måneden. På den måde kan de opbygge tillid, inden børnene sluses ud af børnebyen, forklarer John Kagaju.
”Den største udfordring i vores arbejde er, at mange af børnene har traumer, når de kommer til os. Børnene skal føle sig trygge og elskede igen, og vi vurderer løbende, om de er klar til at komme hjem eller har brug for mere tid,” siger han.
Nye muligheder venter
Hvis man ikke ved det, er det ikke til at mærke, at der er forandringer på vej i børnebyen i Gikongoro. For alting ligner på mange måder sig selv denne eftermiddag. Men lige så langsomt vil livet ændre sig. Børnenes ophold i børnebyen vil blive kortere, og flere af SOS-familiernes huse vil med tiden blive brugt til andre formål end boliger.
For Josephs vedkommende er det planen, at han skal flytte ind hos en plejefamilie i løbet af 2027.
Det vil betyde et farvel til livet, som han kender det. Men det vil også være en chance for at finde sin plads i et lokalsamfund uden for børnebyens rammer, hvor han kan slå varige rødder.
Den rette omsorg til det enkelte barn
- SOS Børnebyerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilbyder den omsorgsform, der passer bedst
- Afhængigt af barnets situation kan det være i en børneby, plejefamilie eller slægtspleje.
- Vi arbejder for lokalt forankrede løsninger, så børn og unge kan vokse op som en naturlig del af fællesskabet uden at føle sig anderledes.
Børnene skal føle sig trygge og elskede igen, og vi vurderer løbende, om de er klar til at komme hjem eller har brug for mere tid.
John Kagaju, programleder