To barske begyndelser og én lykkelig slutning

En barsk begyndelse

Han var ni år gammel og havde oplevet det værste, der kan ske for et barn. Han havde mistet sine forældre. Der var ingen slægtninge, der kunne tage sig af ham, så han endte på gaden i Kenya, hvor han overlevede i flere, hårde år. Til sidst blev han taget ind af et børnehjem, der blev drevet med midler fra bidragydere i USA.

”På børnehjemmet oplevede jeg, hvordan støtten fra mennesker på den anden side af jorden – som jeg aldrig havde mødt – gjorde en forskel i mit liv. Deres støtte har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag,” fortæller onkel Stephen.

På børnehjemmet fik han tryghed, tag over hovedet og mad i maven. Han kom i skole og opdagede, at han var dygtig. Snart var han en ung mand i starten af 20’erne, der gik på universitetet og drømte om en karriere inden for turisme.

Historien gentager sig

Mens onkel Stephen var godt på vej i livet, gentog historien sig på tragisk vis for hans nevø og navnebror. Han var 2,5 år gammel og var lige blevet forældreløs. Nu var Stephen, hans storebror Josef på fem år og hans storesøster Margaret på seks år alene, uden nogen, der kunne tage sig af dem. Børnenes naboer slog alarm, og kort efter kom børnene til SOS-børnebyen i Nairobi.

Stephen og hans søskende faldt hurtigt godt til i børnebyen. De trivedes og nød, når deres onkel kom på besøg.

”Da børnene kom til SOS Børnebyerne, var jeg meget ung. Jeg gik på universitetet og boede stadig på børnehjemmet. Jeg kunne ikke tage mig af dem dengang, men jeg sørgede for at besøge dem ofte for at bevare et tæt bånd til dem. Og så snart, jeg fik mit eget sted at bo og et job, inviterede jeg dem til at komme og besøge mig i ferierne,” fortæller onkel Stephen.

Læs mere om hvad en børneby er

Familietræet

Nu har Stephen boet hos sin onkel i et års tid, og han er faldet godt til.
”Det er meget anderledes at bo her hos min onkel sammenlignet med børnebyen, men jeg er rigtig glad for at bo her”, siger han med et genert smil.

Onkel Stephen er også lykkelig for at have familien samlet.

” Det var på en måde et kald for mig. Jeg ved, hvordan det er at vokse op uden en familie. Derfor er det vigtigt for mig at vise Stephen og hans søskende, at de er en del af noget større,” siger onkel Stephen og fortsætter:

”Jeg ser det sådan, at vores familie er et stort træ. Vi kommer alle sammen et sted fra. Og er forbundet med hinanden. I vores ferier tager jeg børnene med på besøg hos vores familie rundt omkring i Kenya, så de får mulighed for at møde hele familien og forstå deres plads på familietræet.”

I sin onkels fodspor

Der er ingen tvivl om, at Stephen, Josef og Margaret holder meget af deres onkel og ser op til ham. Han er bevis på, at man kan få et godt liv, selvom man har fået en barsk start. 22-årige Margaret interesserer sig for mode og skønhed, og er i gang med at uddanne sig til kosmetolog. 21-årige Josef læser til ingeniør. Og unge Stephen drømmer om at følge i sin onkels fodspor og få en karriere inden for turisme.

Selvom han er faldet godt til hos sin onkel, vil han altid have en bonusfamilie i SOS-mor Edith og hans SOS-søskende. Et sideskud på familietræet.

”Jeg tænker meget på Stephen, og jeg har stadig brug for at følge ham og vide, hvordan han har det. Vi taler sammen i telefon, og han kommer og besøger mig eller jeg kommer og besøger ham. Jeg er ofte den første, han ringer til, når han gerne vil dele en god nyhed,” fortæller SOS-mor Edith.

En god nyhed

Det ikke længe siden, Stephen kunne ringe til hende med en god nyhed: Han havde bestået studentereksamen! Universitetet bliver den næste udfordring, og Stephen ved, at hvis livet bliver svært, kan han altid finde støtte og opbakning hos både onkel Stephen og SOS-mor Edith.

Stephen og Stephen fik begge en barsk start på livet som forældreløse. Nu kan de selv skrive deres egen, lykkelige slutning.