Teresa og børnene er blevet omfavnet af deres nye naboer

I byen Eldoret i Kenya er SOS-moren Teresa som den første flyttet ud af børnebyen og ind i lokalsamfundet. Det har været en stor gave, både for hende og børnene.

50-årige Teresa Chepkoeh er stærk og har et roligt gemyt – og desuden er hun ret modig. Som den første SOS-mor i Eldoret flyttede hun ud af børnebyen og ind i et lejet hus i en forstad til byen, et stort murstenshus med en velholdt græsplæne omkring.

Siden 2014 har hun arbejdet som SOS-mor i børnebyen, og hun føler sig dybt beslægtet med de fire børn, hun tager sig af. ”Mine drenge er en del af mig. De er min familie,” siger hun.

Så da ledelsen i børnebyen fortalte, at det var en muligt for én familie at flytte ud af børnebyen og ind i lokalsamfundet, var Teresa ikke i tvivl. Hun følte, at det var selve ”meningen med livet” at bo i et helt almindeligt kvarter med sine drenge.

”Det er godt at prøve noget nyt. I lokalsamfundet er vi mere selvstændige,” siger Teresa.

Hele idéen med at flytte en familie ud af børnebyen er en del af Kenyas nye reform af børneomsorgen. Baseret på undersøgelser af blandt andet FN har de kenyanske myndigheder besluttet at udfase børnehjem og institutioner i 2032. I fremtiden skal kenyanske børn vokse op i familier i lokalsamfundet.

Børn skal vokse op i lokalsamfundet

Den kenyanske regering ønsker at vende tilbage til traditionerne: Inden børnehjemmenes tid plejede familiemedlemmer at tage vare på et barn, når forældrene gik bort eller ikke magtede opgaven. Derfor skal udsatte børn nu i højere grad bo med slægtninge såsom søskende eller bedsteforældre, og ellers vil lokal adoption også være en mulighed.

Reformen betyder, at SOS Børnebyerne skal arbejde på nye måder, forklarer Solomon Cheserek, der er Alternative Care-koordinator i børnebyen i Eldoret.

”Vi er begyndt at kigge på, hvordan vi kan hjælpe børnene med at blive integreret i lokalsamfundet. Nogle af børnene har ikke nogen familiemedlemmer, de kan flytte ind hos, og derfor valgte vi at integrere et familiehus i lokalsamfundet, hvor børnene kan få nye venner og lære samfundet at kende,” siger Solomon.

Teresas familie er således et slags ”pilotprojekt”, og der er allerede flere andre SOS-mødre, der ønsker at blive de næste til at flytte ud. Solomon har modtaget anmodninger fra 8 ud af børnebyens 13 familiehuse.

Men det kræver en del forberedelse at tage det store skridt. SOS Børnebyen i Eldoret sørger for, at børnene er med i hele processen. Børnebyens psykolog har samtaler med børnene for at blive klar over, om de overhovedet har lyst til at flytte, og om de har bekymringer i forbindelser med flytningen – f.eks. at skulle flytte væk fra mange af deres venner.

Generelt er børnene opsatte på at flytte til et almindeligt nabolag.

”De vil gerne opleve diversiteten uden for børnebyen, opleve livet i en ny skole, en ny kirke og få nye venner,” siger Solomon.

Mere ansvar og nye venner

Spørger man SOS-moren Teresa, er der kun fordele ved at bo i lokalsamfundet. På bare et år har hun set, hvordan hendes drenge er vokset – fysisk såvel som mentalt.

”De tager mere ansvar end tidligere. Når de for eksempel er i skole, så skal de holde styr på deres ting og sager. Hvis de mister en sko, så må de selv finde den igen. På den måde bliver de stærkere,” siger Teresa, der har fundet en privatskole til drengene. De er stadig nogle små purke – to af dem er fire år, en er fyldt fem og den ældste er seks – men de går i en forberedende skoleklasse.

De har fået gode venner i nabolaget, som de jævnligt løber over for at besøge. I begyndelsen var naboerne lidt skeptiske over for Teresas familie, fordi de troede, at såkaldte ”forældreløse børn” ville rende og tigge om mad og penge. Men den stereotype opfattelse er nu blevet manet grundigt i jorden.

En almindelig familie

”Nu kan de se, at vi er en helt normal familie. De har virkelig omfavnet os. Vi bliver altid inviteret, når der er bryllupper, begravelser og andre begivenheder i kvarteret,” siger Teresa.

Hun planlægger at blive boende her, til børnene er voksne og skal begynde deres egne liv. Og i fremtiden vil der være mange flere familier som Teresas, fortæller Solomon Cheserek.

”SOS Børnebyernes programmer vil ændre sig, men det er ikke en dårlig ting. Vi vil kunne hjælpe mange flere børn, fordi det er billigere at støtte børn i lokalsamfundet end i børnebyen. Vi vil have mulighed for at hjælpe flere børn i plejefamilier med at få råd til deres skolegang,” siger Solomon og understreger, at det vigtigste er, at så mange børn som muligt får en god start på livet.