Forside / Sådan hjælper vi / Et trygt hjem / 6.000 kærlige SOS-mødre / Børnene er min familie
Hverdagen som SOS-mor er som enhver anden mors. Som i mange børnefamilier er fredag helliget hygge og tegnefilm. Få et glimt af livet som SOS-mor i Laos.
Sipha Pongduangta var den første SOS-mor, der flyttede ind i børnebyen i Xiengkhouang i Laos, da den blev indviet i 1999.
Lige nu vokser ti børn op hos Sipha. Første generation af SOS-børn (bestående af ni børn) er allerede voksne og er flyttet fra børnebyen, og Sipha har stadig kontakt med dem alle sammen.
Hver fredag er en særlig dag for børnene i hus nummer 12 i SOS-børnebyen i Xiengkhouang i Laos. Om fredagen samles hele familien nemlig i SOS-mor Siphas seng, hvor de sidder tæt sammen og ser tv. Børnenes foretrukne er tegnefilm, og der bliver grinet højst, når Tom og Jerry laver spilopper på skærmen.
Det bedste ved at være SOS-mor er børnene. Jeg ved godt, at det ikke er mine biologiske børn, men de er min familie. Jeg er stolt af at være med til at give de her børn, der før ingen muligheder havde, en chance for at få en god uddannelse og at klare sig godt.”
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.
Sådan kan du støtte