Børnene boede på gaden
Thyda og Dara fra Cambodia blev forladt af deres forældre og boede i mange år på gaden med deres bedstemor, hvor de sov på jorden under et halvtag, der blev brugt som carport.
Det flød bogstaveligt talt med affald, der kom vand ind overalt, når det regnede, og carporten var også hjemsted for slanger. Det var ikke nogen tryg tilværelse, Thyda og Dara kom fra. Ingen af børnene kom i skole eller fik sund mad at spise.
I stedet gik tiden med at arbejde, blandt andet ved at samle flasker og vaske tallerkener. Men selvom alle i familien hjalp til med arbejdet, var der sjældent råd til mere end et enkelt måltid mad om dagen.
Heldigvis blev der gjort noget for at hjælpe, og Thyda og Dara fik et nyt hjem i børnebyen.
SOS-mødre har et stort ansvar
Empati og sociale kompetencer er mindst lige så vigtigt i et barns liv som at lære at stave og regne. På SOS Børnebyernes træningscentre uddannes de kvinder, der får ansvaret for børnene i en SOS-familie. Jobbet er krævende, og kvinderne er igennem en grundig uddannelse.
Se, hvordan en SOS-mor uddannes
Et nyt liv med omsorg, mad og skolegang
I børnebyen vokser de op i samme SOS-familie. Det betyder nemlig alt for barnets tryghed og trivsel at have kendte ansigter omkring sig. Derfor sørger vi altid for, at biologiske søskende kan vokse op sammen.
Her er deres lasede tøj blevet skiftet ud med rene bukser og bluser, og maverne er blevet fyldte. De kom til børnebyen underernærede, utrygge og beskidte, men i børnebyen fik de hjælp til at hele både mentalt og fysisk.
Her får de omsorg, mad og en god uddannelse.
På blot et år lærte Dara at læse, og om aftenen læser han ofte højt for sin familie. Inden han kom til børnebyen, havde han aldrig sat sine fødder i et klasseværelse.
Læs meget mere her
Støt udsatte børn
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.
Sådan kan du støtte