Tavi kom til børnebyen , da han var seks år gammel. Hans mor døde af kræft, og hans far døde i en ulykke – tilbage var kun Tavi og hans storesøster. Tavis søster vidste godt, at hun ikke ville kunne passe på Tavi, så hun kontaktede børnebyen.
De første mange dage havde Tavi hjemve, han savnede sin søster, og hver gang hans nye SOS-mor tog et skridt, fulgte Tavi efter.
”Jeg græd hele tiden, og det var meget nyt i starten og svært at sove et fremmed sted. Men da jeg lærte min SOS-mor lidt bedre at kende, så mindede hun mig faktisk meget om min egen rigtige mor. Og så lærte jeg de andre børn bedre at kende,” fortæller Tavi.
Nye søskende flytter ind
Et par år efter Tavis ankomst til børnebyen flyttede to nye børn ind i børnebyen, og Tavi fik to nye SOS-brødre.
”Det er svært at være ny, når man skal flytte fra et sted, man godt kender. Men når man er ny i børnebyen, er det bare om at komme frit frem og sige ’hej’. Så kan vi hurtigere lære hinanden at kende, og så er det lettere for de nye børn,” siger Tavi.
De to drenge flyttede ind i Tavis hus og deler nu værelse med Tavi.
”Jeg kan godt huske, hvordan det er at være ny, så jeg tager mig lidt af dem,” siger Tavi. Han tager dem med ud at spille fodbold, men det var svært i starten. ”Jeg tror, de aldrig havde haft en bold før,” fortæller han.
Men det er godt at spille på hold sammen, synes Tavi. Så får man hurtigere nye venner. Og når man har gode venner, så bliver det, der er svært, lidt nemmere, synes han.
Tavi og hans to nye brødre har fået en tryg barndom med en kærlig mor og nye søskende takket være bidrag til SOS Børnebyernes arbejde.
Børn uden forældreomsorg
- 1 ud af 10 børn på verdensplan har ikke nogen til at passe på sig.
- Hver dag mister børn over hele verden deres forældre på grund af krig, katastrofer eller fattigdom. På verdensplan vokser millioner af børn op uden forældre, der samler dem op, når de falder.
Læs meget mere her
Start din egen digitale indsamling
Her har vi samlet 7 gode råd til dig, der vil lave din egen indsamling til SOS Børnebyerne.
Start din egen indsamling