Et trygt hjem Når katastrofen rammer
Vi er der for børnene – før, under og efter katastrofen
Børn er i en særligt udsat situation, når krig og katastrofer rammer. SOS Børnebyernes første prioritet er at beskytte børnene og sikre, at der bliver taget vare på dem.
Med over 30.000 ansatte i over 130 lande og territorier har SOS Børnebyerne en unik global tilstedeværelse, som gør, at vi kan give hurtig hjælp i krigs- og katastrofesituationer.
En kordineret indsats
Når katastrofen rammer, vurderer SOS Børnebyerne det konkrete behov for hjælp fra gang til gang. Indsatsen bliver koordineret i samarbejde med SOS Børnebyernes medarbejdere i de berørte lande, lokale myndigheder, FN og de øvrige humanitære organisationer, som er til stede i området. Et solidt samarbejde med andre organisationer sikrer, at vi arbejder effektivt og kommer længst muligt for pengene
Vi er der også efter katastrofen
På grund af vores langsigtede tilstedeværelse i de lande og samfund, hvor vi arbejder, kan vi forstå behovene, identificere relevante samarbejdspartnere og handle hurtigt. Vores fokus er altid på at passe børn og unge uden forældreomsorg, beskytte deres rettigheder og holde familier sammen.
Det gør vi
- Vi tager os af uledsagede børn og unge
- Vi opretter børnevenlige områder med plads til leg, læring og bearbejdning af traumer
- Vi støtter familier med sundhedsydelser, mad, vand, husly og hygiejne
- Vi hjælper familier med at blive genforenet og forebygger, at familier bliver skilt ad
- Vi yder psykologisk og social støtte
Med dit bidrag kan vi hjælpe, der hvor det gør mest ondt.
Sådan hjælper vi midt i krig og katastrofer
Læs mere om, hvordan vi hjælper
Støt børn ramt af katastrofer
Med dit bidrag kan vi hjælpe, der hvor det gør mest ondt ❤️
Giv et bidrag