Børn fortjener en chance
- I Eli og Flemmings testamente er der både gjort plads til arvinger og SOS Børnebyerne. For dem er det vigtigt, at de penge, de engang kommer til at efterlade sig, kan være med til at gøre en forskel for så mange så muligt i stedet for kun at være til gavn for ganske få.
En let beslutning
- For Ulf og hans kone var det oplagt, at det ikke kun var deres egne børn, der skulle betænkes i testamentet. Et valg, som deres søn Esben kun har glæde tilovers for.
Et positivt aftryk i verden
- Vi har tænkt på den langsigtede løsning og er rigtig godt tilpas med vores beslutning. Det var nemt at oprette testamentet, da vi brugte en lokal sagfører, som samarbejder med SOS Børnebyerne.
Hanne har familie over hele verden
- Når man mærker, hvilken vej det går, så skal man have styr på det praktiske. Det giver ro i sjælen.
Et naturligt valg for Gert
- Der er jo ingen børn, der selv har bedt om at blive født. Derfor vil jeg være med til at støtte arbejdet for dem, der kommer til verden med uheldige kort på hånden.
En del af noget større
- Over hele verden findes der folk, der har truffet samme beslutning. Nemlig at noget af deres arv skal gå til SOS Børnebyerne og på den måde være med til at give god omsorg videre.
Ofte stillede spørgsmål
SOS Børnebyernes testamenteansvarlige, Mette Sandager Löhndorf, tager den indledende snak med dem, som ringer ind. Det er altid en spændende snak, hvor folk fortæller om deres liv og deres bevæggrund for at betænke SOS Børnebyerne. Hvis man ønsker at gå videre i processen, tilbyder vi hjælp fra en advokat. Når man betænker SOS Børnebyerne i sit testamente, dækker vi advokatens salær. Omkostningen til advokatens salær er skattepligtig.
Her kan du læse mere om SOS Børnebyernes politik i arvesager
SOS Børnebyerne giver ikke tilskud til oprettelsen af et testamente hvis indsættelsen af SOS Børnebyerne er betinget, f.eks. af at andre arvinger er døde. SOS Børnebyerne giver heller ikke tilskud, hvis testamentet er udformet således, at SOS Børnebyerne kun modtager arv, såfremt arven til de øvrige arvinger reelt forøges.
Læs mere om, hvordan du kan betænke SOS Børnebyerne i dit testamente samt muligheden for få gratis advokathjælp
Kort sagt: Det er din arv, så du bestemmer. Vi vil dog altid råde dig til, at du efterlader ikke-øremærkede midler, og dermed tilgodeser vores generelle arbejde, så arven kan bruges, der hvor behovet er størst. Er der et bestemt område, som du brænder særligt for, står det dig naturligvis frit for at øremærke din arv hertil. I det tilfælde anbefaler vi, at du øremærker så bredt som muligt – for eksempel til pigers uddannelse i Afrika og ikke til en skole i en specifik by. På den måde er du sikker på, at pengene vil komme til at gøre mest gavn.
Det er en fordel, at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker, at din arv skal fordeles, inden du kontakter en advokat. Det vil herefter i langt de fleste tilfælde være ganske ligetil for en advokat at udarbejde dit testamente. I de fleste tilfælde kan det drøftes via et telefonmøde, så du behøver altså ikke at møde personligt op på advokatkontoret.
Du kan med fordel downloade og udskrive vores tjekliste til oprettelse af testamente, som du kan udfylde forud for telefonmødet eller et fysisk møde med en advokat. Tjeklisten klæder dig på til mødet, og kan give advokaten et overblik over din formue og ønsker til fordeling af arven.
Arveafgift, i dag kaldet boafgift, er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.
Afgiften afhænger af boets størrelse, men også hvilken relation man havde til afdøde.
Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.
Alle andre personer skal betale 15% i boafgift til staten af det, der overstiger bundfradraget. Derudover skal der for visse personer betales en eventuel tillægsboafgift på 25%.
Tillægsboafgiften beregnes som 25% af arven, dog sådan at den beregnede boafgift på 15% fratrækkes i arven, før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede afgift ikke 40%, men 36,25%.
SOS Børnebyerne er, som mange andre velgørende organisationer, fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til vores arbejde for udsatte og forældreløse børn. Se listen over afgiftsfritagede organisationer
Hvis du ikke skriver testamente, bliver din formue og ejendele fordelt efter arvelovens regler. Her arver ægtefælle eller livsarvinger automatisk alt – arveklasse 1. Har du ingen ægtefælle eller livsarvinger, arver dine forældre eller deres børn eller dine niecer og nevøer – arveklasse 2. Har du ingen slægtninge i arveklasse 1 og arveklasse 2, arver eventuelle bedsteforældre eller deres børn, men ikke fjernere livsarvinger – dvs. dine kusiner og fætre og deres børn i arveklasse 3.
Er der ingen arvinger efter loven eller et oprettet testamente, tilfalder din formue staten.
Ja, SOS Børnebyerne er med i Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, som er gået sammen for at bidrage til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.
Du kan føle dig tryg ved de organisationer, der er med i Det Gode Testamente. Alle er medlemmer af brancheforeningen ISOBRO.