For fire år siden var Fatuma Nungwe syg og havde svært ved forsørge sine fire børnebørn, som hun var alene om at tage sig af. SOS Børnebyerne hjalp hende med behandling og gav hende økonomisk hjælp til at starte sin egen forretning. Fire år senere er hun en succesfuld, selvstændig forretningskvinde og klar til at sige farvel og tak for hjælpen.
”Tre styks, tak,” lyder det fra den lille dreng. Fatuma pakker tre gyldne kartoffelsamosaer i en pose, tager imod betaling, og den lille dreng piler hjem med aftensmaden. Han er en af hendes stamkunder, fortæller Fatuma efterfølgende. Dem har hun fået mange af i løbet af de fire år, hun har solgt hjemmelavede samosaer ved vejkanten udenfor sin lerhytte.
Det så ikke lyst ud, da Fatuma kom med i SOS-børnebyernes social forebyggende arbejde i Dar es Salaams forstad Chanika i Tanzania. Hun var hiv-positiv udenfor behandling og oven i det eneforsørger for sine fire børnebørn, hvis mor (Fatumas datter) i en periode heller ikke selv var i stand til at tage sig af børnene.
For at sikre at børnene kunne blive ved deres mormor, sørgede SOS Børnebyerne for, at Fatuma kom i behandling. Så snart hendes helbred var stabilt, fik hun tilbuddet om at være med i en låne-spare-gruppe, hvor hun sammen med andre kvinder fra Chanika kunne låne små beløb til at starte deres egne forretninger.
Fatuma dyrkede kartofler på et lille grønt frimærke bag sin lerhytte. Hun lånte lidt penge af gruppen, investerede i en glasmontre, nogle køkkenremedier og ingredienser, og så gik hun ellers i gang med at sælge hjemmelavede kartoffelsamosaer ved vejkanten.
Hun har sidenhen vist sig at være en fremragende forretningsudvikler. Samosaerne solgte, og Fatuma kunne både brødføde sin familie og udvide forretningen med at købe køkkenkul og producere sæbe, som hun solgte videre til naboer i området. Efter et par år begyndte Fatuma i et af SOS Børnebyernes erhvervsrettede uddannelsestilbud, hvor hun lærte at sy på symaskine. Snart får hun sin egen symaskine og kan åbne en lille skrædderforretning i forlængelse af sit hjem, hvor hun kan reparere tøj for naboerne.
På bare fire år er bøtten vendt for Fatuma og hendes familie. Hun er nu så selvkørende, at hun ikke længere har behov for støtte af SOS Børnebyerne. Hendes datter er tilbage hos sine børn og bor hos Fatuma i det nye murstenshus, som den stolte bedstemor selv har betalt med sin opsparing fra de mange småforretninger.
Fatumas udgangspunkt er desværre stadig hverdag for mange af beboerne i forstaden Chanika. Engang lå Chanika i udkanten af Dar es Salaam. For bare ti år siden var her ingen veje og næsten ingen bebyggelse. Nu er forstaden på grund af den kraftige befolkningstilvækst vokset sammen med storbyen. Og i takt med at pladsen inde i byen svinder ind, bliver flere og flere presset længere og længere ud i periferien.
Udviklingen har i lang tid presset Chanikas kapacitet til det yderste. Det er her de fattigste har råd til at bosætte sig, hvorfor slumlignende beboelser vokser sig større og større for hver dag, der går. Skolerne kan ikke følge med tilstrømningen af elever, hvilket resulterer i kæmpeklasser med over 200 elever i skolerne og høj analfabetisme.
Læs mere om kæmpeklasserne her.
SOS Børnebyerne har haft kontor i Chanika siden 2013, hvor medarbejdere har lavet socialt forebyggende arbejde for at forhindre at udsatte børn mister forældreomsorgen:
”I løbet af 2013 fik 200 børn og deres familier hjælp af SOS Børnebyerne her i Chanika. Nu er vi oppe på 500 børn. Vi kan kun tage os af de mest trængende familier, men der er ingen tvivl om, at behovet er større end det,” siger Victor Mwaipungu, der er chefkoordinator for SOS Børnebyernes forebyggende arbejde i Dar es Salaam.
SOS Børnebyerne samarbejder med myndighederne om at finde frem til de familier, der er hårdest ramt. Formålet med arbejdet er at forebygge, at udsatte børn mister forældreomsorgen, hvis forældrene dør, bliver syge eller må flytte væk for at finde arbejde. Når en familie kommer med i programmet, lægger de i samarbejde med SOS Børnebyerne en individuel plan for, hvordan lige præcis denne familie bedst kan blive støttet. Det kan være økonomisk hjælp til sygdomsbehandling eller skolebøger, kurser i hygiejne og småbørnshelbred, uddannelsesforløb eller lån til opdræt af hønsehold eller grøntsagsproduktion.
Vi kan se blandt andet se, at hjælpen hjælper ved at se på, hvor mange måltider en familie er i stand til at sætte på bordet. Når de starter i programmet, kan de måske klare et om dagen. Nu kan de klare to eller tre. Fatuma Nungwe er et godt eksempel, hvor langt en lille håndsrækning kan nå, og hvor mange personer en lille hjælp kan gavne.”
