Wolde flyttede ind i SOS-børnebyen i Mekelle i 1985, da han var to år gammel. Århundredes største hungersnød i Etiopien var på sit højeste, og Wolde var meget underernæret, da han kom til børnebyen. Her fik han kærlighed og næring og blomstrede hurtigt op i sin nye familie.
I sin opvækst gik det hurtigt op for Wolde, at han skulle være iværksætter. Han var dygtig i skolen, og på universitetet videreuddannede han sig inden for handel og supply management for at forberede sig på et liv som iværksætter. Woldes plan var at få et job i en virksomhed og opbygge en god kapital på et par år, men det skulle vise sig, at det ikke var så let at finde arbejde.
Som færdiguddannet i 2003 fandt Wolde hurtigt ud af, at arbejdsløsheden var høj, og lønnen lav. Han gik derfor væk fra idéen om at spare op og fokuserede al sin energi på at starte sin egen virksomhed. ”Jeg lavede en forundersøgelse af transportsektoren i Mekelle, der har de fleste virksomheder og uddannelsesinstitutioner i landet, og det gik op for mig, at der var mangel på taxaer i byen. Efterspørgslen var højere end udbuddet,” fortæller Wolde.
Derfor besluttede han sig for at købe en bajaj, en trehjulet tuktuk-lignende vogn med motor, der er meget brugt til transport i Etiopien. Wolde finansierede en del af sin nye bajaj ved hjælp af den opsparing, han havde fået med sig fra sin SOS-fadder, da han flyttede fra børnebyen. Derudover søgte han om et mikrolån, og hans storebror lånte ham det resterende.
”Jeg kører folk rundt i Mekelle og omegn. Jeg har omkring 20 ture om dagen og tjener mellem 15 og 25 dollars,” fortæller Wolde. ”Jeg betaler af på mit mikrolån hver måned, og det går så godt, at jeg også kan spare en del op. Lige nu er jeg i gang med at udvide min vognpark med en 12-personers minibus.”
Vil du også give dit fadderbarn en god start på voksenlivet eller støtte din børneby med en opsparing?
Læs mere om, hvordan du laver en opsparing her.
