Vil du vide mere?
Ofte stillede spørgsmål
Det er en fordel, at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker, at din arv skal fordeles, inden du kontakter en advokat. Det vil herefter i langt de fleste tilfælde være ganske ligetil for en advokat at udarbejde dit testamente. I de fleste tilfælde kan det drøftes via et telefonmøde, så du behøver altså ikke at møde personligt op på advokatkontoret.
Du kan med fordel downloade og udskrive vores tjekliste til oprettelse af testamente, som du kan udfylde forud for telefonmødet eller et fysisk møde med en advokat. Tjeklisten klæder dig på til mødet, og kan give advokaten et overblik over din formue og ønsker til fordeling af arven.
Ja, SOS Børnebyerne er med i Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, som er gået sammen for at bidrage til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.
Du kan føle dig tryg ved de organisationer, der er med i Det Gode Testamente. Alle er medlemmer af brancheforeningen ISOBRO.
SOS Børnebyernes testamenteansvarlige, Mette Sandager Löhndorf, tager den indledende snak med dem, som ringer ind. Det er altid en spændende snak, hvor folk fortæller om deres liv og deres bevæggrund for at betænke SOS Børnebyerne. Hvis man ønsker at gå videre i processen, tilbyder vi hjælp fra en advokat. Når man betænker SOS Børnebyerne i sit testamente, dækker vi advokatens salær. Omkostningen til advokatens salær er skattepligtig.
SOS Børnebyerne betaler for omkostningerne til oprettelse af testamenter, som giver udtryk for en reel hensigt om at begunstige organisationens formål.
SOS Børnebyerne betaler derfor ikke omkostningerne til oprettelsen af et testamente, hvis indsættelsen af SOS Børnebyerne er betinget, f.eks. af at andre arvinger er døde. SOS Børnebyerne betaler heller ikke, hvis testamentet er udformet således, at SOS Børnebyerne kun modtager arv, såfremt arven til de øvrige arvinger reelt forøges. Arven må f.eks. ikke være betinget af, at der fortsat er lovhjemmel til at benytte 70/30-modellen eller lignende.
Læs mere om, hvordan du kan betænke SOS Børnebyerne i dit testamente samt muligheden for få gratis advokathjælp
Her kan du læse mere om SOS Børnebyernes politik i arvesager
Arveafgift, i dag kaldet boafgift, er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.
Afgiften afhænger af boets størrelse, men også hvilken relation man havde til afdøde.
Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.
Alle andre personer skal betale 15% i boafgift til staten af det, der overstiger bundfradraget. Derudover skal der for visse personer betales en eventuel tillægsboafgift på 25%.
Tillægsboafgiften beregnes som 25% af arven, dog sådan at den beregnede boafgift på 15% fratrækkes i arven, før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede afgift ikke 40%, men 36,25%.
SOS Børnebyerne er, som mange andre velgørende organisationer, fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til vores arbejde for udsatte og forældreløse børn. Se listen over afgiftsfritagede organisationer