Mød en testator Irene og Hans Jørgen

Skolegang er vigtig

Irene og Hans Jørgen er både trygge og tilfredse med at vide, at deres arv er med til at hjælpe forældreløse og udsatte børn. Deres arv kommer til at hjælpe generationer, og derfor er det ikke kun pengene til de enkelte børn, men også den langsigtede effekt af hjælpen, der betyder noget. Deres hjertesag er områder som sundhed og uddannelse.

”Det er vigtigt for os, at pengene går til børnenes uddannelse og sundhed. Især at de får en god uddannelse. Mange børn i de afrikanske lande, vi har besøgt, har ikke mulighed for at komme i skole. Vi ved, hvor vigtigt det er for resten af éns liv, at man lærer at skrive, læse og regne,” siger Hans Jørgen.

”For mig er det også vigtigt, at børn, der bor på gaden, kommer ind i børnebyerne og får en tryg tilværelse og en seng at sove i. Børn har risiko for at blive misbrugt til hårdt arbejde og på andre måder, og det beskytter SOS Børnebyerne dem imod,” siger Irene.

Et positivt aftryk i verden

At testamentere er også Irene og Hans Jørgens måde at efterlade et varigt aftryk i verden.

”Det er vigtigt for os, at vores fadderbørn kan komme videre i tilværelsen, når vi er døde. Vi holder kontakt med dem alle tre og sender gaver til jul og fødselsdag.”

Beslutningen om at testamentere en del af deres arv til en velgørende organisation kalder også på mere alvorlige overvejelser. Ligesom mange andre, der testamenterer til SOS Børnebyerne, synes Irene og Hans Jørgen, at deres familie har det, de skal bruge. De mangler ikke mad, et sted at bo eller materielle goder. Det har været helt afgørende for Irene og Hans Jørgen at hjælpe børn – særligt de børn, der har allermest brug for det.

”Vi har tænkt på den langsigtede løsning og er rigtig godt tilpas med vores beslutning. Det var nemt at oprette testamentet, da vi brugte en lokal sagfører, som samarbejder med SOS Børnebyerne. Vi vil opfordre andre til at gøre det samme, fordi vi har set, at pengene bliver brugt fornuftigt. Vi har oplevet, at børnene får tøj på kroppen, mad, kærlighed, skolegang, og at børnene kan blive der, til er de voksne,” siger Irene.