Mød en testator Gert
”Min daværende kone og jeg fik kun ét barn, og derfor besluttede vi os for også at få et fadderbarn. Det var Doris, som boede i børnebyen Angol i Chile. På det tidspunkt var det mest min kone, der stod for kontakten. Jeg fulgte lidt med over hendes skulder. Da vi blev skilt, mistede jeg kontakten til Doris i mange år.
Men så en dag fik jeg en besked fra hende på Facebook, og så begyndte vi ellers at snakke.” Gert har efterfølgende besøgt Doris mange gange, og de har knyttet tætte bånd. Da Doris skulle giftes, var det Gert, der fulgte hende op ad kirkegulvet.
Efter sine besøg i Chile besluttede Gert sig for at betænke SOS Børnebyerne i sit testamente. Han håber, at hans sidste gave kan være med til at give udsatte børn en familie og et håb for fremtiden: ”Det faldt mig egentlig meget naturligt. Der er jo ingen børn, der selv har bedt om at blive født. Derfor vil jeg være med til at støtte arbejdet for dem, der kommer til verden med uheldige kort på hånden.”
Der er jo ingen børn, der selv har bedt om at blive født. Derfor vil jeg være med til at støtte arbejdet for dem, der kommer til verden med uheldige kort på hånden.