Kaleah voksede op i SOS-børneby i Vientane. Hun var det første barn fra børnebyerne i Laos, som fik en kandidatgrad, og nu har hun egen lejlighed og job.
Jeg var otte år gammel, da jeg kom til SOS-børnebyen i Vientiane sammen med mine to yngre søskende.
Jeg mistede min mor, da jeg var meget ung, og nogle få år senere min far. Da min far døde, var der ingen, der tog sig af os. Det gør mig ked af det at tænke på det.
Vi var heldige, at der var plads til os i børnebyen i Vientiane. Børnebyen var lige åbnet, og jeg var et af de første børn, der flyttede ind.
Jeg kan stadig huske den dag, jeg kom til børnebyen. Jeg græd ikke. Jeg var glad, fordi jeg vidste, at her ville jeg få et godt liv. I børnebyen fik jeg den tryghed og støtte, jeg behøvede for at forfølge mine drømme.
Min uddannelse
Jeg er kandidat i business administration. Jeg var faktisk det første barn fra børnebyen i Laos til at tage en kandidatuddannelse, og mine venner og familie i børnebyen er alle meget stolte af mig. Ikke mindst min SOS-mor, Dokmay.
Jeg har min egen lejlighed, og jeg har også fået fast job som administrationsassistent i et byggefirma.
”
“Det bedste ved at vokse op i børnebyen er, at jeg har fået en ny mor, en masse venner og en god uddannelse.”
Jeg sørger for at besøge min SOS-familie ofte – mindst en gang om måneden. Jeg skylder min SOS-mor meget. Var det ikke for hendes støtte og omsorg, ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag.
Hvis jeg ikke var kommet til børnebyen er jeg sikker på, at jeg ikke ville have fået en uddannelse.
Og uden en uddannelse ville jeg heller ikke kunne have fået et arbejde. Så jeg ville højst sandsynligt have levet i fattigdom.
