Fædre skal skabe en tryg barndom

“Hvad er jeres største frygt?”

Dét spørgsmål bliver stillet af SOS-medarbejderen Clariniz til gruppen af mænd, som er mødt op denne tidlige morgen. SOS Børnebyerne i Peru har inviteret skolens fædre i bjerglandsbyen Vilcas Huaman til at deltage i dagens workshop for at tale om forældreskab. Klokken er 6.30 om morgenen, og luften er kold og tør. På den lille skole går 20 børn fra 1.-6. klasse, som møder ind til morgenmad kl. 8. Nu er de blå stole indtaget af deres fædre.  

Clariniz kigger rundt på mændene, som ser nysgerrigt på hende i det lille klasselokale. Hun beder dem om at rejse sig op og præsentere sig med navn, hvor mange børn de har og sætte ord på, hvad deres frygt er. De griner nervøst og kigger rundt på hinanden. Ingen af dem er vant til at tale om frygt, for de er opdraget til, at de som mænd ikke skal være bange. Men én efter én rejser de sig og forsøger.  

Efter præsentationsrunden taler Clariniz taler med fædrene om, at de har arvet frygten og følelsen af at skulle være hård. Og den værste måde, vi kan opdrage vores børn på, er gennem frygt, da børn lystrer af frygt.   

Den sociale arv kan brydes

Peru er et multikulturelt land, præget af en macho-kultur, hvor mændene ofte bestemmer i hjemmene. I Vilcas Huaman-området kom mange piger tidligere ikke i skole, fordi deres rolle var at passe hjemmet sammen med deres mødre. Trange økonomiske kår og lavt uddannelsesniveau kan gøre det svært at bryde den sociale arv. Derfor handler programmet ”Aktivt faderskab” om at lægge det, som fædrene har lært som børn, bag sig og forbedre deres evner som forældre ved at vise omsorg og tryghed.  

En skræddersyet indsats

SOS Peru har tilpasset indsatsen med udgangspunkt i fædrenes situation og bruger forskellige strategier for at komme i kontakt med dem. Forud for dagens workshop har børnene fået en seddel med hjem fra skole, hvor der stod, at deres far skulle komme til møde på skolen. Dagens workshop er lagt så tidligt på dagen for at tilgodese, at fædrene kan nå på arbejde efterfølgende.  

Hvad er en god barndom?  

29-årige Clariniz har været med til at starte ”Aktivt faderskab”-programmet. Hun er dybt passioneret omkring sit arbejde med at skabe social forandring gennem personlige relationer. Det er tydeligt, at hun har fanget fædrenes opmærksomhed og taler ind i emner, som er nærværende og gør indtryk. 

“Som forældre er vi ansvarlige for at give vores børn en god barndom. Hvad kræver det?” spørger Clariniz. Mændene svarer: tag over hovedet, mad på bordet, skolegang og uddannelse samt penge. En enkelt far tilføjer: ”God kommunikation”. Der er stille en stund.  

Clariniz forstår fædrenes stilhed og siger, at det for mange er et svært spørgsmål at svare på. Mange forældre har lært, at så længe de giver deres børn tag over hovedet, mad, tøj og skole, så er de gode forældre. Men at opdrage børn handler om god, positiv kommunikation, som taler til vores sanser. “Ved at tale til vores børns sanser kan vi styrke vores forbindelse til dem,” forklarer hun og fortsætter: ”Jeg ved, det ikke er let. Det er ikke nemt i en hverdag med arbejde og gøremål. Men et af de gode værktøjer til en god barndom er at lytte til dem og vise dem kærlighed og omsorg.”  

Positiv opdragelse og læring

Clariniz runder af: ”Som forældre skal vi hjælpe vores børn og vise dem vejen, når de glemmer eller ikke forstår. Disciplin er vigtigt for vores børn, men uden vold. Vi skal opdrage dem positivt, så de kan lære i stedet for at frygte.” 

Dagens workshop slutter med smil og en opløftet stemning. Det er tydeligt, at emnerne har gjort indtryk på fædrene. På pladsen foran skolen er børnene begyndt at møde op, forventningsfulde og klar til skoledagen.