Hverdagen er blevet fuld af smil og latter, siden Jamil flyttede hjem

En turbulent start på livet 

Der har dog ikke altid været meget at grine af i Jamils liv. Han har aldrig kendt sin mor, for hun døde i barselssengen. Da Jamil blev født, var hans øvrige familie i økonomisk krise. De var så pressede, at selv helt basale ting var en kamp at skaffe. I sit første leveår boede Jamil hos sin bedstemor, men modermælkserstatningen var der ikke altid råd til. 

”Han blev så tynd. Han var skind og ben,” husker Jamils tante, Farida. 

Da Jamil var omkring et år gammel, indså familien, at de ikke selv kunne klare opgaven, og Jamil flyttede ind på et børnehjem drevet af en katolsk organisation. Her boede han indtil fireårsalderen, da børnehjemmet overdrog ansvaret for den lille dreng til SOS Børnebyernes børneby i Dar es Salaam.  

Efterhånden lagde Jamils SOS-mor og de øvrige omsorgspersoner hos SOS Børnebyerne mærke til, at Jamil reagerede med frustration og vrede i mange situationer. Med hjælp fra børnebyens psykolog begyndte han at kunne udtrykke sine egne behov og lære sine grænser at kende.  

Familien er samlet

Det er nu to år siden, at Jamil tog det store skridt fra børnebyens faste rammer til en hverdag i huset med de grå mursten og palmerne på gårdspladsen. Han føler sig aldrig alene her. Familien gør nemlig alting sammen: de spiser sammen, hjælper hinanden med hverdagens praktiske gøremål og sidder sammen i stuen og fortæller historier. Ofte kommer Jamils bedstemor også på besøg. 

Hun føler en lettelse over, at familien nu er samlet. 

”Jeg bliver så glad, når jeg ser, at børnene leger med hinanden. Nu er vi én stor familie,” siger bedstemoren Tausi på 72. 

Jamil selv fortæller, at han elsker at spille fodbold med sin 9-årige fætter. ”Jeg kan mærke, at min familie holder af mig. Derfor er jeg blevet meget glad, siden jeg kom hertil,” siger Jamil. 

Drømme om fremtiden

Selvom han ikke længere bor i børnebyen, er båndet til SOS Børnebyerne ikke blevet brudt. SOS Børnebyerne i Tanzania betaler nemlig for Jamils skolegang, hans skolematerialer og hans sundhedsforsikring. Desuden besøger SOS Børnebyernes medarbejdere jævnligt familien for at sikre sig, at Jamil trives der. 

Det er der vist ingen tvivl om, at han gør. Jamil er allerede en målrettet ung mand. Han har besluttet sig for at gøre karriere i militæret efter sin ungdomsuddannelse. 

”Jeg vil forsvare mit land, og jeg er slet ikke bange,” siger han. 

Jamils tante kigger på ham med et roligt blik.  

”Tidligere ville han være chauffør ligesom sin onkel. Men hvis det er hans drøm at blive soldat, så vil vi støtte ham i det,” siger hun