Tamrat er blevet genforenet med sin mor

Tamrats mor forsvandt

Da Tamrat var fire år, forsvandt hans mor pludselig. Moren arbejdede som vaskekone for forskellige familier. Tamrat fulgte med hende, mens hun gik fra hus til hus. Men en dag forlod moren den lille dreng midt i arbejdet. Familien, som moren havde arbejdet for, fandt Tamrat, men moren var der ingen spor efter. De passede på ham, mens myndighederne ledte efter moren, dog uden held. Efter omkring en måned flyttede Tamrat ind i børnebyen i Jimma.  

”Han var et stille, genert barn. I begyndelsen græd han meget om natten,” husker SOS-moren Bizunesh Shiferan. Det var hende, der tog imod den fireårige Tamrat. 

Lidt efter lidt begyndte han at få det bedre, og han startede i børnehave. Han legede med de andre børn i børnebyen, og han viste et særligt talent for fodbold. Men han ville stadig ikke fortælle sin SOS-mor om sine oplevelser med moren. 

Sådan fortsatte det, indtil han var omkring ni år gammel. En dag kom Tamrats mor på besøg i børnebyen i Jimma. Hun havde ledt efter Tamrat, og hendes gamle arbejdsgiver havde peget hende i retning af børnebyen.  

”Hans humør ændrede sig efter, at moren kom på besøg. Hun blev ved med at komme hver søndag, og hun havde altid frugt med,” fortæller Bizunesh. 

Da Bizunesh spurgte Tamrat, hvem han helst ville bo hos, svarede han: ”Jeg elsker jer begge to, men jeg vil bo sammen med min biologiske mor.” 

En velforberedt genforening

SOS Børnebyerne gik i gang med at vurdere, om Tamrat kunne blive reintegreret hjemme hos sin mor. I de fem år, som mor og søn havde været adskilt, var moren blevet gift med en skolelærer. De ejede nu et hus i Jimma. Derfor var deres økonomiske situation stabil. 

Samtidig forberedte SOS Børnebyernes psykolog Tamrat på, hvordan det ville være at flytte sammen med moren. Og Tamrat fik rådgivning i, hvordan han kunne blive en del af det nye nabolag – for eksempel ved at melde sig ind i en fodboldklub. 

Efter to års forberedelse – i 2018 – flyttede Tamrat hjem til sin mor og stedfar. Hans SOS-mor og søskende holdt en afskedsceremoni for ham og fulgte med ham hele vejen fra børnebyen til hans nye hjem i en forstad til Jimma.  

”Det var svært at sige farvel til ham, men jeg forstår ham godt. Og vi kan jo stadig besøge ham og sige hej,” siger SOS-moren Bizunesh. 

Fokus på genforening med biologisk familie 

Selvom genforening af børn og deres biologiske familie – forældre eller slægtninge – har foregået i mange år, har SOS Børnebyerne i Jimma fået et særligt fokus på reintegration de senere år. Sidste år blev otte børn reintegreret hos deres biologiske familier, og det er flere end tidligere. I år forventer SOS Børnebyerne også, at otte børn fra børnebyen flytter ind hos deres biologiske familier.  

”Reintegration af børn er en essentiel opgave for os. At bo sammen med den biologiske familie er godt for børnene, fordi de kan overtage deres egen kultur og blive integreret i deres lokalsamfund,” siger Getahun Girma, der er koordinator hos SOS Børnebyerne i Jimma og ansvarlig for reintegration af børn. 

Han forklarer, at SOS Børnebyerne foretrækker at genforene børnene med deres biologiske forældre, men det er også muligt at flytte sammen med en onkel og tante.