For 40 år siden faldt Hanne ved et tilfælde over en fadderannonce i et blad. Hun blev fadder for en dreng i Nepal, og siden da har SOS Børnebyerne og børnene i alverdens børnebyer haft en stor plads i hendes hjerte.
Nogle år senere drog hun afsted på sit livs eventyr: ”Jeg var 56 år, da jeg tog ud på min jordomrejse. Det var ikke helt normalt for sådan en gammel en som mig at tage afsted på sådan en tur. Men jeg var ligeglad. Jeg havde lagt en plan over alle de steder, jeg gerne ville se. Og så skulle jeg jo selvfølgelig også besøge mine fadderbørn.”
Turen bragte Hanne rundt i næsten hele verden. Børnebyerne blev rejsens røde tråd. Hun havde 10 lande på programmet, og hun forsøgte altid at besøge mindst en børneby i hvert land.
I løbet af årene har Hanne afholdt over 500 lysbilledforedrag om SOS Børnebyerne arbejde og hendes oplevelser på de mange besøg i børnebyerne.
Særligt Nepal, hvor Hannes første fadderbarn er fra og stadig bor, har en særlig plads i hendes hjerte. Her har Hanne været på besøg intet mindre end 17 gange, siden hun blev fadder for 40 år siden.
”Mit fadderbarn er jo for længst flyttede hjemmefra, men hver gang jeg kom til børnebyen i Pokhara, så kom han også forbi for at hilse på,” siger hun.
