”Det tog et år efter tsunamien, før jeg turde at tage ud på havet for at fiske igen. Jeg var bange,” fortæller fiskeren Peter, der bor i landsbyen Kayankerni på Sri Lankas østkyst.
Den lille fiskerlandsby blev udslettet 2. juledag i 2004, da den værste naturkatastrofe i Sri Lankas historie ramte øriget, der ligger sydøst for Indien.
”Havet kommer”, skriger seksårige Arun, da en mur af vand kommer til syne i horisonten. Drengen, hans familie og naboer er på vej i kirke. Den lille drengs skrig er med til advare landsbyen, så flere overlever flodbølgen. Ikke desto mindre mister 41 af landsbyens omkring 1.000 indbyggere i Kayankerni og nabobyen livet.
De resterende husrester bliver få dage senere smadret af elefanter, der vælger at slå sig ned på stranden for at få adgang til de blottede palmehjerter fra de ødelagte palmer.
Med næsten 40.000 omkomne, 1 million ramte og mere end 110.000 ødelagte huse var østkysten et af de områder, der var hårdest ramt af tsunamien. Fiskerfamilierne mistede deres indtægtskilder, da både, net og havne blev ødelagt. Sri Lanka havde aldrig tidligere oplevet en lignende katastrofe.
For SOS Børnebyerne blev det en milepæl for organisationens arbejde med nødhjælp i katastrofesituationer. ”Vi havde ingen erfaring med den måde at arbejde på. Vi er nødt til at lære undervejs. Vores første indsats bestod i at levere mad, vand og tøj til nødstedte. Vi etablerede også mobile lægeklinikker,” siger Divakar Ratnadurai, vicelandechefen for SOS Børnebyerne i Sri Lanka, der boede i området på det tidspunkt.
Ved at tilbyde uddannelse og hjælp til at bygge huse har SOS Børnebyerne hjulpet den lille landsby og tusindvis af andre ramte familier med at klare sig under og efter katastrofen. Senere blev katastrofeindsatsen omdannet til langsigtede projekter for at forbedre forholdene for både nuværende og kommende generationer. Og kigger man på SOS Børnebyernes langsigtede udviklingsprojekter globalt, er der tale om en succeshistorie.
79 procent af dem, som har fået mikrolån, skolelegater eller erhvervstræning klarer sig godt eller meget godt, når den langsigtede hjælp ophører. Det dokumenterer en undersøgelse fra 2017 lavet af det internationalt anerkendte konsulenthus, Boston Consulting Group.
Når SOS Børnebyerne hjælper med erhvervstræning, billige lån, og når vi giver folk muligheden for at stifte en virksomhed og sende deres børn i skole, dokumenterer Boston Consulting Group, at for hver euro vi investerer, går der gennemsnitligt på et globalt plan 14 euro tilbage til samfundet.
Årene efter katastrofen bygger SOS Børnebyerne i alt 1000 huse i Kayankerni og i nabolandsbyen Komari, hvor der også bliver installeret elektricitet, udleveret både, cykler, møbler, lærebøger og etableret et traumecenter. Brønde bliver gravet, træer bliver plantet, grusveje bliver lagt og der bliver bygget en børnehave, en legeplads og et socialcenter.
Samtidig lykkedes det SOS Børnebyerne at overbevise bankerne om at låne penge til landsbyboerne, som for mange familier bliver et vendepunkt. Pengene bliver brugt til at starte små virksomheder, så landsbyboerne bliver mindre afhængige af fiskeri. Nu ligger landsbyen på sikker afstand fra havet.
SOS Børnebyernes indsats er færdig, og landsbyerne har selv overtaget aktiviteterne. Fiskeren Peter lever i dag med sin kone og to børn i landsbyen i et velholdt hus. Foran huset piler en flok høns rundt, og salget af æg er blevet en af familiens indtægtskilder.
Sønnen Arun, som i dag er 19 år gammel, er en dygtig cricket-spiller og drømmer om at blive professionel. Samtidig tjener han penge til den lille familie ved at køre tuk-tuk.
Vi havde ingen erfaring med den måde at arbejde på. Vi er nødt til at lære undervejs. Vores første indsats bestod i at levere mad, vand og tøj til nødstedte. Vi etablerede også mobile lægeklinikker”
