Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

I modsætning til mange andre organisationer (...) så følger vi børnene i mange år. Til tider gennem en hel barndom. Det forpligter.

Hvorfor er det så vigtigt for SOS Børnebyerne at have fokus på mental sundhed?

Vi ved, at børn, der vokser op i alternativ pleje er særligt modtagelige for at udvikle psykiske lidelser senere i livet. Vi ved også, at hver fjerde voksne statistisk set vil udvikle psykiske problemer i løbet af livet. Derudover viser globale skøn, at op mod 80 procent af børn med psykiske lidelser ikke får hjælp. Det er meget høje tal.
Derfor er vores mål at sætte ind med foranstaltninger, der mindsker risikoen for, at udfordringer i barndommen skal udvikle sig til længerevarende lidelser. Lad os sige, at du har mistet dine forældre og ikke længere får kærlighed og omsorg fra dem. Så vil det være naturligt at mærke sorg og smerte, men smertefølelsen skal ikke blive permanent. Det samme gælder for dem, der bor i konfliktzoner eller oplever naturkatastrofer. Traumet er naturligt, men vi skal kunne hjælpe dem videre, så det at leve i smerte ikke bliver normen.

 

Hvordan arbejder SOS Børnebyerne med mental sundhed?

Vi har tre hovedmål. Vi opbygger kapacitet ved at uddanne SOS-ansatte, så vi bliver bedre til at identificere mentale udfordringer, og så vi ved, hvilken slags støtte børnene og familierne har brug for. Vi arbejder med at nedbryde tabuer og stigmatisering, blandt andet ved at oplyse om mental sundhed i og uden for børnebyerne og på den måde løfte vidensniveauet. Vi samarbejder meget med andre organisationer. Samarbejde og udveksling af viden og ideer er nøglen til succes. Det må ikke blive en konkurrence om at “eje” området ’mental sundhed’.

Har du nogle konkrete eksempler på nogle af disse indsatser?

Vi har blandt andet et uddannelsesforløb ved navn Problemhåndtering+. Her uddanner vi vores personale (socialrådgivere, lærere, sos-mødre m.m., red.) i kognitiv terapi. Tanken er, at de for eksempel skal kunne have en-til-en-samtaler med unge, der kæmper med angst, depression eller stress. Det er ikke meningen, at de skal diagnosticere, men de skal kunne identificere personer, der har brug for professionel hjælp og sikre, at de få det rigtige tilbud.

 

Hvad synes de ansatte om den uddannelse, de har modtaget?

De har så meget vilje til at hjælpe, men de har manglet værktøjerne. Nu oplever de en følelse af tryghed i, at de faktisk har noget at byde ind med, når de står med mennesker, der befinder sig i virkelig krævendelivssituationer.

 

Hvilken forskel kan SOS Børnebyerne gøre på det her område?

Det, at vi har et geografisk fodaftryk i hele verden, er på en måde en fordel, men mest af alt et ansvar. Det er i barndommen, du bliver formet. I modsætning til mange andre organisationer, som samarbejder med voksne mennesker i en kortere periode, så følger vi børnene i mange år. Til tider gennem en hel barndom. Det forpligter.

Se flere historier