Vi har hjulpet krigsramte børn i mere end 70 år

Da Anden Verdenskrig sluttede, følte den unge østrigske Hermann Gmeiner et helt enormt behov for at hjælpe de børn, som havde mistet deres forældre til krigen. Som soldat i Rusland, Finland og Ungarn havde han oplevet krigens gru på tæt hold, og han havde set, hvor ensomme de efterladte børn var.

Hermann Gmeiner vidste selv, hvordan det var at miste en forælder, og derfor ville han give de forældreløse børn et nyt hjem med en ny familie. Det blev starten på SOS Børnebyerne, som i 1949 fik sin allerførste børneby i Imst i Østrig.

Børn har igen brug for hjælp

Med krigen i Ukraine befinder tusindvis af børn sig endnu en gang i farezonen for at miste forældreomsorgen. Krig kan efterlade børn uden nogen til at tage sig af dem, og de familier, som før var udsatte, bliver endnu mere sårbare. Derfor er det vigtigt, at vi træder til og hjælper de forældreløse børn og udsatte familier, der er i risiko for at gå i opløsning.

I 1949 gav Hermann Gmeiner forældreløse børn et nyt hjem og en tryg familie i SOS-børnebyen. Det samme vil vi gøre med de ukrainske børn, som står alene, og allerede nu har udsatte børn fået et hjem i børnebyerne i Ukraines nabolande. Men for at forebygge, at endnu flere børn bliver forældreløse eller mister forældreomsorgen, hjælper vi også udsatte familier gennem krigen.

I de omkringliggende lande har børnebyerne taget varmt imod familier på flugt, som har søgt sikkerhed og husly. De udsatte familier, som mister deres hjem og rødder under krigen, får brug for støtte til at komme på fode igen – også når krigen er ovre. Derfor er vi der både for forældreløse børn og udsatte familier under og efter krigen.

Læs mere om SOS Børnebyernes historie