Hjælp børn i
Burundi
Burundi ligger i Østafrika og er et af kontinentets mindste lande. Burundi grænser op til Rwanda, Tanzania og Den Demokratiske Republik Congo. Hovedstaden er Gitega. Den største by, Bujumbura, ligger ved Tanganyikasøen, som er en af verdens dybeste ferskvandssøer.
Som fadder for en børneby i Burundi er du med til at give børn en tryg barndom og en fremtid. Der er ingen binding. Hvis du ikke ønsker at være fadder, kan du også give et enkelt eller fast bidrag.
Burundi er et af verdens fattigste lande på grund af en kombination af historiske, økonomiske og klimamæssige udfordringer. Årtiers politisk ustabilitet og konflikter har hæmmet landets udvikling, og størstedelen af befolkningen lever af småskalalandbrug, som er sårbart over for klimaforandringer. Kraftig regn, oversvømmelser og uforudsigelige regnsæsoner ødelægger høsten, og gør det svært for familier at skaffe en stabil indkomst. Samtidig har mange begrænset adgang til sundhedspleje, uddannelse og andre basale ydelser, hvilket fastholder mange familier i fattigdom.