Vi har spurgt Marco fra Bolivia, hvad han elsker mest ved julen:
“Min yndlingsting ved julen er, at vi alle sammen er sammen. Med alle mine SOS-søskende – også dem der er flyttet hjemmefra. De ældste hjælper min SOS-mor Jeny med at lave al maden, dekorerer julekrybben og træet, mens de yngste som mig synger en masse julesange.
Til julemiddagen er vores spisebord alt for lille! Vores familie er virkelig stor! Fordi mine store søskende også har deres børn med. Den dag kan jeg se, at min SOS-mor er rigtig glad for at have alle sine sønner, døtre og børnebørn samlet. Vi hører musik, danser og spiller spil, indtil det er meget sent. Jul med min familie er det bedste!
Efter vi har spist, åbner vi vores gaver, og mor Jeny giver os altid fine ting. Sidste år fik jeg en Batmobil, og jeg elsker den! Det ene hjul virker ikke rigtigt længere, så det vil min storebror Tonio lave for mig.”
I år ønsker mig en masse fjernstyrede biler, og så vil jeg give en til alle mine venner, så vi kan gå ud og lege med dem i haven! Og så ønsker jeg mig også, at det kommer til at sne – ligesom på film. Sidste år fik vi en lille smule sne, og jeg håber, at det sker igen.
Derfor kom Marco til børnebyen
Marco og hans to søskende Eli på 15 og Maria på 11 plejede at bo på landet med deres forældre og to ældre søskende. Desværre døde deres mor, da hun fødte deres lillesøster, og deres far havde alkoholproblemer og kunne ikke tage sig af dem. Børnene blev underernærede, og de to ældste søskende flyttede derfor ind hos en slægtning sammen med lillesøsteren, mens Marco og de to mellemste flyttede ind hos SOS-mor Jeny i børnebyen.
Læs meget mere her
Start din egen digitale indsamling
Her har vi samlet 7 gode råd til dig, der vil lave din egen indsamling til SOS Børnebyerne.
Start din egen indsamling