Derfor bliver børn anbragt
Nye rapporter fra SOS Børnebyerne præsenterer banebrydende forskning om årsagerne til, at børn bliver anbragt
International forskning om anbragte børn på globalt plan og i Danmark
SOS Children’s Villages International udgiver den 29. oktober 2024 sin første globale rapport om omsorg og beskyttelse af børn. Rapporten er et resultat af et samarbejde mellem stakeholdere, SOS Børnebyerne i otte lande, forskere fra akademiske institutioner og 1.179 forskningsdeltagere, herunder 517 børn og unge, 290 voksne familiemedlemmer og 368 fagfolk.
Rapporten dokumenterer, at børn verden over bliver anbragt i pleje, selv om det ikke er den bedste løsning for dem, og anviser, hvordan problemet kan forebygges. SOS Børnebyerne udgiver også en rapport om årsager til anbringelse af børn i Danmark, og går på den baggrund ud med en række anbefalinger.
FN’s Børnekonvention fastslår, at ethvert barn har ret til at “vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse”. Men globalt set lever omkring 220 millioner børn – det vil sige hvert 10. barn – uden forældreomsorg eller er i risiko for at miste den. Alene i Afrika er ca. 35 millioner børn uden forældreomsorg.
I forbindelse med rapporten interviewede forskerne børn, der bor sammen med deres familier under vanskelige forhold, og også børn, der tidligere har været anbragt.
Rapporten afslører, at årsagerne til anbringelse falder i tre kategorier:
- Den første skyldes faktorer i det bredere samfund, som f.eks. dårlig social beskyttelse, vold i samfundet og problemer afledt af klimakrisen.
- Den anden handler om omstændigheder i familien, såsom død, handicap, skilsmisse og stofmisbrug.
- Den tredje gruppe faktorer omfatter beslutningstagning inden for de sociale systemer.
Læs rapporterne her
Den danske rapport: Key Drivers Contributing to Child-Parents Separation
Den globale rapport: Global Report on Children’s Care and Protection: Understanding and preventing the separation of children from their family
Den globale rapport er udarbejdet sammen med universiteter i hele verden og er en afgørende milepæl for SOS Children’s Villages International, som er global føderation for mere end 135 SOS Børnebyerne-organisationer i de enkelte lande, herunder Danmark.
Løsninger
Rapporten anbefaler tre centrale politiske prioriteter:
- At hvert land skal styrke forebyggende sociale tiltag for at beskytte børn
- At basale levevilkår og social inklusion i samfundet sikres
- At fokusere på mennesker i politik på børne- og familieområdet.
Dr. Chrissie Gale er international ekspert i beskyttelse af børn og senior forsker ved University of Strathclyde. Dr. Chrissie Gale er hovedforfatter til både den internationale rapport og de otte landerapporter, herunder rapporten om danske forhold.
Den danske rapport: Hovedårsager til, at børn bliver anbragt udenfor familien
Ligesom i den globale rapport er det primære formål med undersøgelsen at fastslå årsagerne til, at børn bliver anbragt udenfor familien i Danmark.
Undersøgelsen viser, at beslutningen om at anbringe et barn i pleje er særligt påvirket af to faktorer: de forhold, som familien lever under, og de beslutninger, som tages af dem, der har ansvaret for at anbringe børn for at beskytte dem.
Rapporten viser, at vold eller risiko for vold i hjemmet, kan føre til adskillelse af børn og forældre, og at børn bliver anbragt i pleje. Det omfatter både fysisk og seksuel vold mod børn og/eller kønsbaseret vold i hjemmet. Følelsesmæssigt omsorgssvigt og psykologisk vold mod børn påvirker også forholdet mellem børn og forældre.
Der er påvist en sammenhæng mellem børn, der bliver udsat for ovenstående handlinger, og dårlig forældreevne i nogle familier. Vold bidrager også til skilsmisser og familier med enlige forsørgere. Sidstnævnte giver også anledning til bekymring, da data indikerer, at en højere procentdel af børn i pleje er børn af enlige forsørgere.
Især peger rapporten på en foruroligende spiral, hvor vold og svigt nedarves i generationer, og den negative spiral fortsætter. De, der ikke selv har haft en tryg og kærlig barndom, kan altså have lige så svært ved at tage sig godt af deres børn, som deres egne forældre havde. Det kan resultere i situationer, hvor børn anbringes uden for familien, selv om det ikke er barnets tarv, og dermed mister sine forældres omsorg.
Forskerne understreger, at der er klart behov for bedre forebyggelse af den negative sociale arv, og her peger de bl.a. på forældrekurser i stærk tilknytning og gode forældreevner, så forældre støttes i et positivt forældreskab.
Mere viden = bedre hjælp til de børn, vi hjælper
Undersøgelsen er den første af sin slags, der vurderer årsagerne til, at børn bliver adskilt fra deres familier. At vokse op udenfor familien kan være skadeligt og have varige konsekvenser for børn og deres udvikling. Undersøgelsen er bestilt af SOS Children’s Villages International, verdens største NGO med fokus på børn og unge uden forældreomsorg eller i risiko for at miste den.
Rapporten er den første i en række rapporter fra SOS Children’s Villages International om Children’s Care and Protection. Den næste ventes udgivet i 2026. Vi ønsker med rapporterne at sætte fokus på børn uden forældreomsorg, så mere og dybdegående viden kan forbedre de sociale systemer, der skal hjælpe børnene og forebygge, at de bliver fjernet fra deres familier.
SOS Børnebyernes fem anbefalinger
SOS Børnebyerne anbefaler, at der indføres et forældrekørekort, så alle forældre får tilbud om undervisning i forældreskab, barnets sociale behov og udvikling, tryg tilknytning og relationsdannelse.
I samme forbindelse skal forældrene gøres opmærksomme på, hvor de kan få yderligere hjælp. Dette er i tråd med Barnets Lov; flere skal tilbydes før-forebyggende tilbud.
Kommunerne skal investere i opkvalificering af lærere, pædagoger til bedre at kunne opspore og forebygge, at vold mellem forældrene i hjemmet bliver en adfærd, som deres børn kopierer og tager med sig. De medarbejdere, der skal opspore bekymrende adfærd, skal have tid til at sparre med fagprofessionelle som f.eks. daginstitutions- og skolesocialrådgivere.
Forældre skal have adgang til tilbud i de sager, hvor pædagoger og lærere ser en begyndende bekymring, skal forældre have adgang til tilbud. Det eksisterer allerede i nogle kommuner i et vist omfang, men rapporten viser, at behovet er større end de nuværende tilbud kan dække.
Vi anbefaler desuden yderligere uddannelse til frontlinjemedarbejdere som f.eks. lærere, pædagoger, læger og politibetjente i at identificere og derefter rapportere bekymringer om et barn.
Det skal sikre, at underretninger om et barn giver tilstrækkelige og nøjagtige oplysninger. Det bør også medføre beslutninger om at rapportere en bekymring tidligere i et forløb, inden en situation forværres.
Kommunerne skal investere mere i tidlige indsatser, så vi kan nå at hjælpe familier, inden problemerne i familien er eskaleret til et niveau, der er til skade for barnet, som det er hensigten i Barnets Lov.
Der skal være flere forebyggende tilbud fra civilsamfundsorganisationer om tidlig støtte til forældre, der har brug for styrkede forældrekompetencer, og hvor forældre kan modtage uformel rådgivning.
Kommunerne skal sikre yderligere socioøkonomisk hjælp til familier og skal sikre, at familierne mødes med større tillid og støtte fra socialrådgiverne. Det kræver mere tid til relationer til børnene og deres familier samt mere tid til børnesamtaler. Kommunerne skal sikre, at økonomien ikke - men derimod barnets sikkerhed, velfærd og bedste interesser - bliver afgørende for, hvilken hjælp et barn/familie kan modtage.
Kommunerne skal indføre en løbende vurdering af, hvorvidt den forebyggende indsats har den ønskede effekt, jævnfør Børnekonventionens formulering om, at børn ikke må befinde sig i omstændigheder, hvor de ikke får deres rettigheder opfyldt. Hvis et barn ikke får sine rettigheder opfyldt, skal kommunen skride hurtigere til anbringelse for at sikre, at barnet ikke efterlades i en uholdbar situation i hjemmet, som er skadelig for barnets trivsel og udvikling.
Vi anbefaler, at børn og unges egne ønsker får større indflydelse på de vurderinger, der afgør, om der er grundlag for anbringelse, jf. Barnets Lov. Det kræver, at de socialrådgivere, der arbejder med børnesager, får tilstrækkelig tid og relevante kompetencer til at lytte til børn og unge.
Medlemmerne i kommunernes visitationsudvalg skal have praktisk erfaring fra børneområdet. Pt. kan der i udvalget sidde medlemmer med udelukkende teoretisk viden. Det er et problem. Det samme problem eksisterer f.eks. ikke i Børne- og Ungeudvalg, fordi der sidder psykolog og børnefaglig medarbejder.
I overensstemmelse med Barnets Lov bør videreuddannelse i barnets deltagelse i beslutningstagningen gøres tilgængelig for alle fagfolk i kontakt med børn, og især de fagfolk, der har ansvar for beskyttelse af børn og beslutningstagning.
