Min plejemor er lyset i mit liv

Nanas øjne fyldes med varme og munden former et stort smil, da hun fortæller om betydningen af sin SOS-plejemor Roxanna. Gennem de seneste seks år har hun, sammen med sin lillebror, været under Roxannas vinge, hvor børnene føler sig hjemme.

Foruden de to søskende, bor der tre andre børn. Huset ligger udenfor børnebyen i det nordlige Armenien og er i to etager. Der hænger familiebilleder på væggene, og udenfor er der en gård med træer og buske, hvor børnene kan lege. Her er der plads til at være barn, og det mærkes tydeligt, at der er stort hjerterum og en lethed i rummet, hvor der bliver uddelt masser af kram, opmuntrende ord og lyttet opmærksomt til børnene.

Det åbne køkken har en central placering i huset og er et af de steder, hvor Nana nyder at opholde sig sammen med sin plejemor. ”Hun lærer mig at lave armenske retter, hjælper mig med mine lektier og alt, hvad jeg har brug for,” fortæller Nana, der samme dag har bagt de traditionelle Gata-brød med Roxanna. De deler begge en stor interesse for at bage – og at smage på det færdige resultat.

Find opskriften på Gata-brød her

Mor til ti plejebørn

Når et barn bærer byrden af sorg over ikke at være sammen med sine biologiske forældre, kræver det, at de bliver mødt af voksne mennesker, som forstår at skabe omsorg og trygge rammer.

Og tryghed og gode rammer er netop, hvad Roxanna har skabt for børnene. Hun er smilende og lyttende, og det er tydeligt, at hun befinder sig godt i rollen som plejemor. I løbet af de seneste 14 år har hun været SOS-plejemor for 10 børn og har kontakt med dem alle.

”Det betyder alt for mig at være der for børnene, som ikke kan være hos deres forældre lige nu,” fortæller hun, mens et par tårer anes i øjenkrogen.

På sin mobil viser hun stolt billeder frem af sine plejebørn, som er flyttet hjemmefra, mens hun fortæller om, hvor godt de har klaret sig. Én er blevet gift, en anden er selv blevet mor og én er kommet i militæret.

Læs mere om, hvordan SOS Børnebyerne arbejder for at give børn et trygt hjem.

Ikke alene

Det trygge hjem har styrket Nanas selvtillid. Hun går i 6. klasse på den lokale skole og hendes rolige væremåde vidner om, at hun har det godt. Hun er meget kunstnerisk interesseret og de seneste fem år har hun gået til moderne og traditionel dans. Hun elsker at udtrykke sig gennem dansen og har mange gode veninder fra byen på danseskolen, hvor hun ifører sig sine dansesko tre dage om ugen.

Nanas svære opvækst har betydet, at hun kun har lidt kontakt til sin mor, som ikke kan tage sig af hende. Derfor deltager hun i SOS Børnebyernes kunstterapihold i børnebyens omsorgscenter. Her møder hun jævnaldrende børn; en blanding af plejebørn, flygtninge og børn fra lokalsamfundet, som hun kan spejle sig i. På holdet er der både tilknyttet psykologer og håndarbejdslærere, som styrker børnenes mentale helbred gennem samtaler og kreative forløb.

Med farver, former og kreativ udfoldelse udtrykker børnene de svære følelser, savn og traumer og bliver mødt af de voksne med anerkendelse. For Nana gør det en stor forskel at komme i gruppen, hvor der både er plads til de svære følelser og til at hygge sig med hinanden.

Det samme gør sig gældende i hjemmet, hvor Nana har fået et trygt anker Roxanna. ”Hun er lyset i min hverdag,” fortæller Nana, mens hun smiler genert til Roxanna.

Se Nana fortælle om sine interesser i SOS Børnebyernes Omvendt Julekalender 2025.

Af hensyn til Nanas privatliv er hendes navn ændret i artiklen. SOS Børnebyerne er bekendt med hendes rigtige navn.