Til fods mod en ny fremtid

Aracely og Miguel forlod Venezuela med deres fem børn til fods. De gik næsten en uge og udholdt sult, regnvejr og isnende kulde i bjergene, før de krydsede den colombianske grænse. På trods af rejsens strabadser er de ikke i tvivl om, at deres beslutning om at forlade Venezuela var den rigtige. “Jeg kom her for at kæmpe for mine børn, for at give dem et bedre liv, for at give dem mad, en bedre uddannelse,” siger Aracely. “Det er på grund af dem, at jeg er her”.

Parret og deres børn er blandt de over 7 millioner flygtninge og migranter, der har de seneste år har forladt Venezuela på grund af vold, usikkerhed, mangel på mad, medicin og basale fornødenheder. I nabolandet Colombia har familien fået mad, hygiejneartikler og midlertidigt husly i et af SOS Børnebyernes nødherberger ved grænsen.

Fra hånden til munden

Selvom Miguel og Aracely kunne tjene til livets ophold i Venezuela – hun solgte kaffe og han arbejdede med forskellige byggejobs – betød deres beskedne indtjening, at de levede fra hånden til munden. “Den ene dag fik jeg et par dollars, det var kun nok til at spise den dag, og næste dag måtte jeg ud at lede efter et par dollars mere at spise for,” siger Miguel. Beslutningen om at forlade landet skyldtes dog især, at tre af deres børn har astma. Aracely fortæller, at de ikke kunne få den rette medicin og behandling i Venezuela. “Det er svært, fordi det er svært at få medicin dér, at komme til lægen, alt er svært. Alt er svært nu. Intet er, som det plejede at være,” siger hun.