
At få plads til at lege og slappe af for en stund kan hjælpe børn i krisesituationer.
At få plads til at lege og slappe af for en stund kan hjælpe børn i krisesituationer.
SOS Børnebyerne i Somalia igangsætter nødhjælpsindsats
Somalia befinder sig lige nu i en omfattende humanitær krise præget af tørke, massefordrivelse, fødevareusikkerhed og sygdomsudbrud.
SOS Børnebyerne i Somalia har derfor igangsat en ny nødhjælpsindsats, som frem til foråret 2026 forventes at nå over 184.000 mennesker – særligt kvinder og børn.
Indsatsen omfatter både akut og forebyggende arbejde. Den dækker blandt andet lægehjælp og behandling af underernæring samt bedre adgang til sundhedsydelser og gode hygiejneforhold.
Situationen i Somalia
I 2025 vil 4,6 millioner mennesker stå over for akut fødevaremangel.
1,8 millioner børn under fem år vil lide af svær underernæring.
56 procent af somaliske børn i skolealderen modtager lige nu ikke undervisning.
3,5 millioner mennesker anslås at leve i lejre for internt fordrevne.

SOS Børnebyerne i Somalia sørger for undervisning og aktiviteter for kriseramte børn.
SOS Børnebyerne i Somalia sørger for undervisning og aktiviteter for kriseramte børn.
Leg og undervisning for kriseramte børn
Børn er særligt udsatte i krise- og katastrofesituationer. Oprettelsen af børnevenlige områder er derfor altid en central del af SOS Børnebyernes nødhjælpsindsats.
I børnevenlige områder kan børnene modtage undervisning, deltage i aktiviteter eller bare få lov at lege for en stund. Ikke mindst møder de voksne, der har overskud og kompetencer til at tage sig af dem og hjælpe dem til at bearbejde den svære situation, de står i.
SOS Børnebyerne i Somalia har indtil nu etableret seks børnevenlige områder, hvor medarbejderne hjælper børn med at bearbejde traumer og føle sig trygge igen.
SOS Børnebyernes børnevenlige områder
SOS Børnebyernes katastrofefond hjælper børn ramt af krig og katastrofer over hele verden.
I børnevenlige områder er der mulighed for, at børn i krigs- og katastrofesituationer kan få lov at lege eller få et par timers skolegang
Leg kan være med til at bearbejde børns traumer.
Støt børn ramt af katastrofer
Med dit bidrag kan vi hjælpe, der hvor det gør mest ondt ❤️
Giv et bidrag