
En pause i et af SOS Børnebyernes børnevenlige områder i Brovary, Ukraine. En oase, hvor børnene kan lege og få lov at være børn.
Et frirum i en utryg tid
Krigen i Ukraine har frataget tusindvis af børn deres normale hverdag. Mange skoler og børnehaver har måttet lukke, og børnene mangler steder, hvor de kan lege, lære og udvikle sig.
Siden krigens begyndelse har SOS Børnebyerne etableret mere end 60 børnevenlige områder i Ukraine – små oaser af normalitet i en kaotisk tid. Her kan børn mødes og lege. De kan deltage i aktiviteter som teater, spil og undervisning samt få støtte fra psykologer og talepædagoger.
For mange af Ukraines børn er disse områder det eneste sted, hvor de kan være børn igen – væk fra krigens alvor, luftalarmer og usikkerhed.
Samtidig arbejder vores mobile teams for at nå børn i afsidesliggende områder. Psykologer og socialarbejdere kører ud til skoler, biblioteker og midlertidige opholdssteder, hvor de hjælper børn med at bearbejde stress og angst.
Nadiias terapeutiske rejse
Nadiia er en 10-årig pige, hvis familie forlod det besatte Kupyansk for et år siden. Hun var vidne til brutale voldshandlinger mod sine familiemedlemmer og ødelæggelsen af naboens hjem med en raket.
På grund af den krigen led den lille pige af angst. Hun udviklede en søvnforstyrrelse – hun havde svært ved at falde i søvn og ved at sove igennem hele natten. Hun rystede også af frygt over høje lyde, en påmindelse om den beskydning, der havde ramt hendes nabolag.
Natalia, en psykolog ved den mobile psykiatriske klinik i Kharkiv, fortæller:
“Mit første møde med Nadiia var under en gruppeaktivitet med et par andre børn. Jeg bemærkede straks at hun reagerede kraftigt på høje lyde. Jeg talte med hendes mor og foreslog en-til-en-sessioner, og det tog ikke lang tid, før Nadiia åbnede op om sin frygt – for eksplosioner, mørke og vold, men også en dyb frygt for at miste, at lave fejl og ensomhed”.
Det gør vi i Ukraine
- Målrettet støtte og omsorg til forældreløse og udsatte børn i Ukraine, herunder de fattigste og mest sårbare familier, der er tvunget på flugt af krigen.
- Akut hjælp til de hårdest ramte børnefamilier med mad og rent vand, medicin, tøj og varme tæpper – og etablering af børnevenlige områder samt krisehjælp og psykosocial støtte.
- Hjælp til børn med krigsskader, for eksempel til kirurgisk behandling, proteser og genoptræning.
’Du er bange, men jeg er lige her sammen med dig’
Det lærer psykologer i SOS Børnebyernes socialcenter i Mykolaiv i Ukraine de børn, de arbejder med. For børnene er bange. De er bange for bomber, for at deres familie falder fra hinanden, og for at deres forældre bliver skilt. På socialcentret arbejder psykologerne med både børn og forældre, især mødre. Individuelt med børnene og gruppeworkshops med de voksne. ”Vi bruger forskellige metoder som eventyrterapi, musikterapi, sandterapi og allermest kunstterapi,” siger psykolog Olena Nadieina. Læs mere om det vigtige arbejde med børnene
Børn siger bogstaveligt talt til os: ’Jeg vil gerne have nogle venner’
Åndedrætsøvelser og en fæstning af sand
Nadiia blev introduceret til sandterapi, hvor man skaber dialog ved at børnene bygger og leger med kinetisk sand, og det blev en succes. Hun lærte at bygge en tryg, beskyttende fæstning af sandet, samtidig med at hun skabte en lignende fæstning i sit sind.
Psykologen Natalia udvalgte også andre teknikker ud fra Nadiias behov og personlighed. Hun blev for eksempel undervist i åndedræts- og afslapningsøvelser, som hun især holdt meget af at lave til musik.
For at støtte Nadiias mentale helbred og velvære fik hun lektier i form af daglige øvelser. Psykologen mødtes også med Nadiias mor og styrkede hendes evne til at hjælpe sin datter med at komme sig.
“Mit arbejde med Nadiia er ikke slut endnu, men efter fire en-til-en-sessioner har hendes fremskridt været opmuntrende. Hendes mor fortæller, at hun nu sover hele natten og er mere udhvilet om morgenen. Hun er roligere, har mere jordforbindelse og er mere optimistisk med hensyn til sin fremtid,” fortæller Natalia.
Hjælp Ukraine
Bliv SOS-fadder i Ukraine og hjælp børn og unge ramt af krig.
Bliv SOS-fadder i Ukraine