Læs meget mere om vores arbejde
Ofte stillede spørgsmål
SOS Børnebyerne er en af verdens største private humanitære børneorganisationer og arbejder i mere end 130 lande. Siden 1949 har SOS Børnebyerne arbejdet på at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i en familie og en SOS-børneby. SOS Børnebyerne arbejder også forebyggende med at styrke og støtte udsatte familier.
Uafhængigt af politiske og religiøse interesser arbejder SOS Børnebyerne også for at få verdens ledere og lande til at respektere børns rettigheder. Det sker ved at tale forældreløse og udsatte børns sag over for regeringer, myndigheder og andre magthavere både nationalt og internationalt.
En SOS-børneby består af 10-15 familier, der har hvert sit hjem. En familie består af en SOS-mor og op til 10 børn. Familien og barndomshjemmet danner rammen om barnets hverdag og opvækst.
SOS-moderen står for den daglige omsorg og har ansvaret for familiens husholdning og økonomi. Hvis flere børn kommer fra samme biologiske familie, bor de også sammen i SOS-familien.
Børnene lærer at tage ansvar og passe på hinanden som søskende. Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang og får muligheden for at videreuddanne sig.
SOS-børnene får med alderen gradvist mere ansvar for at kunne udvikle sig til uafhængige voksne. Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de unge begynder på en uddannelse.
SOS Børnebyerne arbejder i mere end 130 lande over hele verden.
Klik her og se SOS Børnebyernes lokationer i hele verden
SOS Børnebyerne Danmark arbejder særligt tæt med en række udvalgte lande. Læs mere her.