En barsk tid

“Det allervigtigste for mig er, at min sygdom ikke tvinger mine børn til at gå på gaden og tigge for, at vi kan få mad,” siger Daniel. Hans familie har haft nogle barske år, efter han fik konstateret både epilepsi og kræft. Inden sygdommen ramte familien, klarede de sig godt, men Daniel måtte stoppe med at arbejde, hvilket gjorde det svært for forældrene at mætte deres fem børns maver.

“En dag da jeg fik et epilepsianfald udnyttede nabolagets fattigste det og røvede mig og min butik. Efter den oplevelse overtog min kone, Jackline, alt arbejdet,” fortæller Daniel om oplevelsen, der fik ham til at indse, at han var for syg til at arbejde. Hidtil havde han kæmpet for at opretholde familiens sammenhængskraft.

En ny og tryg hverdag

Men én persons indkomst var langt fra nok til at sørge for, at børnene fik mad i maven og skolegang, samtidig med at Daniels sygdom blev behandlet. Familien var i dyb sorg – både over Daniels sygdom, men også fordi de ikke vidste, hvad fremtiden ville byde dem. Men så oplevede en frivillig fra SOS Børnebyerne i Kenya tilfældigvis et af Daniels anfald, og hun sørgede straks for, at familien kunne få hjælp.

Fattigdom er en af de største kilder til, at børn mister forældreomsorgen. Netop derfor satte SOS Børnebyerne hurtigt ind for at forebygge, at det ville ske for Daniels familie. Siden da har familien fået støtte til mad og børnenes skolegang, så de har en tryg hverdag og mulighed for en god fremtid. Selvom familien har været igennem en rigtig hård periode, er de nu kommet oven vande. Og de er forblevet sammen.