Fundet i en skov
Plejefamiliens hus ligger bag et hegn af blikplader. Inden for i stuen dufter der af røgelse. På endevæggen hænger et maleri af Jomfru Maria med Jesusbarnet, og på den modsatte væg hænger der en stor plakat med et billede af Kokebe. Familien lavede plakaten, da han blev færdig med børnehaven. Han har et blåt jakkesæt på og smiler charmerende.
”Han vokser så hurtigt,” siger plejemoren, 55-årige Zenebech Gebreyes.
Zenebech tager imod Shitaye i stuen. Zenebech bor her sammen med Kokebe og sin biologiske datter på 23 år. Hendes to ældste børn er flyttet hjemmefra.
Kokebe kom ind i familiens liv for otte år siden. En dag var Zenebechs ældste datter på vej hen for at købe sukker. Da hun gik forbi det lokale myndighedskontor, kunne hun se, at folk var stimlet sammen foran bygningen. Der var blevet fundet to spædbørn i en nærliggende skov, og nogle soldater havde overdraget dem til myndighederne.
Det ene barn var dødt. Det andet levede stadig.
Datteren gav sit telefonnummer til myndighederne i tilfælde af, at de ledte efter et nyt hjem til den lille dreng, og der gik ikke lang tid, før hun fik et opkald. Det havde ikke været muligt at finde barnets slægtninge, og nu ledte myndighederne efter en plejefamilie.
Zenebechs datter hentede den lille dreng, der var så lille, at han næsten kunne gemme sig i hendes tørklæde.
Fra den dag boede Kokebe hos familien.
De lokale myndigheder informerede SOS Børnebyerne om Kokebe og hans plejefamilie, og Zenebech blev en del af SOS Børnebyernes arbejde med at styrke plejefamilier i lokalsamfundet.
Hun blev tilbudt undervisning i at skabe tilknytning til sit plejebarn og beskytte ham mod sygdom, og for to år siden besøgte SOS-moren Shitaye familien for første gang.
„Jeg var så glad for at tage imod min mentor,‟ siger Zenebech.
