Færre institutionelle præg
Viften af måder, SOS Børnebyerne hjælper børn på, bliver fremover større og mere forskelligartet. Sådan sørger vi for, at vi hjælper et barn bedst muligt. Derfor skal SOS Børnebyerne med tiden mindske institutionelle præg. Det gælder både de synlige som logoer og skilte og de usynlige som regler og procedurer, der ikke tager nok hensyn til det enkelte barn. For eksempel kan vi hjælpe mange børn, der tidligere ville få et hjem i en børneby, mere målrettet. Måske skal barnet i plejefamilie eller blot bo i børnebyen en overgang, mens dets forældre får den nødvendige hjælp til igen at kunne tage sig af barnet.
”Selvom vi har lokale kontorer og ansatte, har vi en international model, der ser næsten ens ud i alle lande. I fremtiden vil vi se større forskelle i vores arbejde – nogle steder vil vi arbejde med børn, der lever på gaden, andre steder med fokus på børn med handicaps,” siger Lene Godiksen.
Børnebyer forandrer sig
Arbejdet er i fuld gang. På den anden side af 2030 vil en stor andel af SOS Børnebyernes børnebyer således være forandret. Nogle børnebyer vil blive fuldt integreret i lokalsamfundet, sådan at SOS-familierne flytter ud og bor i almindelige huse og på den måde får et liv, der minder mest muligt om familiernes i samfundet omkring dem – til fordel og glæde for både børn og omsorgspersoner.
Andre børnebyer får en helt ny funktion og bliver måske væresteder for teenagere eller socialcentre for beboere i lokalsamfundet.
”FN fraråder at placere børn i store institutioner, hvor de bliver behandlet som en masse. Børn trives bedst mindre steder, der er mere lokalt integrerede. Det kan for eksempel være ’small group homes’ til teenagere, som har levet på gaden. De kan ikke lige pludselig fungere i en plejefamilie, fordi de er vant til at klare sig selv og overleve på gaden alene, men de kan støttes i at bo sammen med andre unge,” siger Lene Godiksen.
Det ville være mærkeligt, hvis vi kunne operere i 75 år uden at ville gøre tingene på en anden måde
