Neymar blev født i fængslet

Børn som Neymar, som bliver født i fængslet, må bo der indtil de fylder tre år. Herefter flytter de enten hjem til  slægtninge eller får et midlertidigt hjem i børnebyen. 

I mellemtiden får forældrene undervisning og værktøjer, som kan hjælpe dem til at bevare og styrke forholdet til deres børn og være sammen som familie på en god måde, når de bliver løsladt.  

Familierne bevarer kontakten

SOS Børnebyerne hjælper familierne med at holde kontakten ved at arrangere besøgsdage hver anden uge, hvor SOS-mødrene tager børnene med til fængslet. Børn og forældre taler også løbende sammen i telefonen.

“Jeg følte mig ikke meget adskilt fra ham”, fortæller Jenny. “Neymar kom og besøgte mig. Jeg fik også opkald, og jeg ringede fra fængslet. Sådan var vi i kontakt og talte sammen”.
 
I fængslet er mænd og kvinder opdelt, men når børnene kommer på besøg, får de lov til at være sammen alle sammen, hvis begge forældre sidder i fængsel. Hvert besøg varer cirka to timer, og børnene ved, hvornår de skal på besøg. 

Tryg genforening med støtte og opfølgning

SOS Børnebyerne forbereder både barnet, forældrene og SOS-moren grundigt, når et barn skal flytte hjem til sin biologiske familie. Da tidspunktet for forældrenes løsladelse ofte er kendt i god tid, starter forberedelserne allerede et år i forvejen. I denne periode vurderer SOS Børnebyernes personale også, om det er den bedste løsning for barnet at flytte fra børnebyen.

“Mens jeg var i fængsel, kom der blandt andet psykologer fra SOS Børnebyerne, der underviste os i at blive reintegreret og i, hvordan man er en god mor. Vi arbejdede med det hele. Der var mange ting, jeg ikke vidste, som jeg lærte”, fortæller Jenny.

Når en familie bliver genforenet efter fængslet, følger SOS Børnebyerne familien tæt. I gennemsnit holder kontakten de første to år efter reintegrationen. Alt bliver tilpasset den enkeltes families behov, og der bliver lagt en specifik plan for, hvad hver familie har brug for – det kan for eksempel være hjælp til at starte egen forretning.

En svær begyndelse

Da vi møder Jenny og Neymar, er der ingen tvivl om, hvor meget de holder af hinanden. De snakker, krammer og laver sjov med hinanden. Men i begyndelsen var det svært, husker Jenny:

“Da vi blev genforenet, blev Neymar ked af det, da vi kom hjem, fordi han ville være sammen med sine SOS-søskende. Han spurgte, hvorfor vi ikke kunne blive sammen med dem længere”, fortæller hun. Neymar var bekymret for, hvem han nu skulle sove sammen med. Han savnede sin SOS-mor Sofia og de andre børn og ringede straks til dem, da familien kom hjem.

Jenny var ofte bekymret for, hvordan det skulle gå, om hun ville få arbejde og ikke mindst for, om Neymar ville trives.

En familie med masser af omsorg og kærlighed

Neymar var utryg i begyndelsen og brød sig ikke om at være alene. Men Jenny var opgaven voksen. Hun trøstede Neymar, lyttede til ham og gav ham plads – også til at savne SOS-mor Sofia holde kontakten. Familien fik også hjælp af en familieterapeut, som de arbejdede sammen med efter genforeningen. Og lige så stille voksede tilliden imellem dem.

Siden familien blev genforenet, har de lavet alt sammen. Selv de små ting. Neymar leger meget med sine små søskende og er en omsorgsfuld og hjælpsom dreng. Jenny fortæller med et stort smil om, hvordan Neymar synger og danser, når han vasker op, og de er enige om, at det allerbedste er at lave mad sammen.

“Jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne klare mig selv. Men vi klarede os”, siger Jenny.