Det første, bosniske Mirza skulle lære, var at holde sin lille søn Haris. Bagefter fulgte alt det andet, det kræver, at tage sig af et lille barn.
Mirza blev skilt fra Haris’ mor, da Haris var spæd, og faderen fik forældremyndigheden over den lille dreng og stod alene tilbage. Den nybagte far var glad for sin søn, men følte sig alene og på udebane, når det gjaldt at tage sig af et lille barn.
På børnehjem som 12-årig
Mirza havde svært ved at tjene penge til husleje og mad, fordi han skulle passe Haris. Han fik nattejob som taxachauffør og var derfor nødsaget til at lade sine naboer passe den lille dreng, selvom han ikke brød sig om at efterlade ham – et nødvendigt onde for at kunne forsørge sin søn.
Men Mirza kæmpede ikke kun for at forsørge sig selv og sin søn. Han kæmpede også mod sit eget indre.
Mirza var soldat under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina, og krigens oplevelser traumatiserede ham. Men han fik efterfølgende ikke hjælp til at bearbejde sine oplevelser og følelser.
Det gik udover hans overskud i forhold til Haris.
Mirza viste symptomer på posttraumatisk stress og havde svært ved at styre sit temperament – også overfor sin søn. En dag mistede Mirza besindelsen, fordi Haris havde stjålet en legetøjspistol fra et supermarked, og da Haris var 12 år, blev det hele for meget.
Mirza kunne ikke længere beskytte Haris imod sit eget temperament, og Haris blev derfor fjernet fra hjemmet og kom på børnehjem.
Forenet efter to år
Da Haris blev fjernet fra hjemmet, kom Mirza i kontakt med SOS Børnebyerne, og for første gang fik han hjælp til at håndtere sine oplevelser under krigen. SOS Børnebyerne tilbød også Mirza workshops i godt forældreskab.
Det betød, at Haris to år senere kunne flytte hjem til sin far igen.
”Han har ofret alt for, at jeg kan få en normal barndom, ikke føle mig sårbar og i stedet føle mig ligesom alle andre børn,” siger Haris.
Mirza har stadigvæk dårlig samvittighed over det, han har udsat Haris for, og hans største håb er, at Haris’ liv bliver anderledes end hans eget.
”Jeg prøver at lære ham ikke at gentage, hvad jeg gjorde, og være et godt menneske,” siger Mirza.
Både Haris og Mirza går i dag via SOS Børnebyerne i terapi, og de deltager også i klubber for udfordrede forældre og børn.
“Hvis jeg havde kendt til SOS Børnebyerne tidligere, og hvis jeg havde haft en anden tilgang, ville vi måske ikke have de problemer, vi har og har haft. Men jeg havde aldrig forventet hjælp, og jeg bad ikke om det, fordi min familie ikke hjalp mig,” siger Mirza.
En fars bekymringer
Familien har stadigvæk ikke meget at leve for. SOS Børnebyerne hjælper derfor også med, at Haris får nogle oplevelser – han har blandt andet været på udflugt til gletsjersøen Borachko.
“Jeg er meget taknemmelig, da det på grund af min økonomiske situation er svært for mig at give ham den slags oplevelser,” siger Mirza.
Men det vigtigste for Haris er, at han igen er sammen med sin far.
”Jeg vil så gerne gøre min far glad, og jeg håber, at jeg kan gøre ham stolt,” siger Haris.
Mirza arbejder stadigvæk om natten, og det betyder, at han bekymrer sig om, hvad Haris laver, når han arbejder. Han er glad for, at der i klubben for forældre bliver diskuteret, hvordan man håndterer at være forældre for en teenager.
”Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg vil ikke være en politimand, og jeg vil stole på Haris. Folk plejer at sige, at: ‘små børn, små bekymringer – store børn, store bekymringer’. Nu ved jeg, at det er sandt,” siger Mirza.
I dag er Haris 14 år og klarer sig godt. Han er glad for at gå i skole, hans yndlingsfag er IT, og i sin fritid spiller han basketball og går til taekwondo.
Han er ikke så glad for det huslige arbejde, men han ved, hvordan man bager brød og laver mad.
Når Mirza er på arbejde, plejer Haris at lave et måltid mad, som han stiller frem til sin far, så han kan få noget at spise, når han kommer hjem fra nattevagt.
Jeg vil så gerne gøre min far glad, og jeg håber, at jeg kan gøre ham stolt
Læs meget mere her
Støt udsatte børn
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn.
Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.
