Cvetanka passer på børn, der ikke har andre

Cvetanka eller Tzetze, som hun kærligt bliver kaldt af dem, som kender hende, er plejemor i SOS-børnebyen i Skopje, hovedstaden i Nordmakedonien. 
 
Den dag, vi kommer på besøg, er det tilfældigvis Tzetzes fødselsdag. Derfor har vi medbragt en lille gave til hende fra kontoret i Danmark og købt en kage på et bageri i nærheden af børnebyen.
 
Tzetze insisterer på, at vi alle skal have et stykke kage, selvom vi protesterer og siger, at den skal hun og børnene have. Men det vil Tzetze ikke høre tale om. Hun er en dame med et stort hjerte, som er vant til at dele ud af det, hun har. Så kort efter sidder vi alle, både børn og voksne, bænket om familiens store spisebord.  

Ikke alle, der har behov, kan få hjælp

Tzetze fortæller os, at hun har været plejemor i fire år. Før arbejdede hun som rengøringsassistent i et storcenter. Det var hendes søster, der opfordrede Tzetze til at ansøge om at blive plejemor. Søsteren har arbejdet for SOS Børnebyerne gennem tyve år som fundraiser og sekretær og vidste, at der var hårdt brug for nye plejefamilier.

SOS Børnebyerne i Nordmakedonien støtter i øjeblikket omkring 80 plejefamilier som Tzetzes. Indsatsen har stor betydning for de børn, som vi når ud til. Men der findes desværre mange, mange flere børn, der vokser op i dysfunktionelle familier. De har brug for et nyt hjem, men der er ikke ressourcer til at hjælpe alle.

Nordmakedonien er blandt de fattigste lande i Europa, og ét ud af tre børn lever i fattigdom. SOS Børnebyerne har arbejdet i landet i knap 25 år og støtter og uddanner plejefamilier, hvor børn typisk bliver anbragt på grund af vold i hjemmet, forsømmelse, eller fordi deres forældre har et alkohol- eller stofmisbrug.

En svær start

I løbet af de sidste fire år har Tzetze haft i alt 14 børn i pleje, og hun har stadig kontakt med dem alle. Læringskurven som plejemor har været stejl. Især det første år, husker Tzetze.

”Det tog mig næsten et år, før jeg følte mig tilpas i rollen som plejemor. Jeg havde brug for at lære børnene at kende og lære at håndtere deres forskellige personligheder og udfordringer. Nu elsker jeg at være plejemor,” siger hun.

Et trygt hjem

Lige nu bor der fem børn hos Tzetze. To af dem er søskendeparret Elena og Kristijan, som har boet hos Tzetze i fire år. Kristijan kan rigtig godt lide at spille fodbold. Lige nu går han og venter på at blive optaget i den lokale fodboldklub, så han kan begynde til fodboldtræning. Det glæder han sig meget til.

Elena er 12 år, og som mange andre næsten-teenagere kan hun godt nogle gange være lidt skoletræt: 

”Det er okay at gå i skole, men jeg kan bedst lide frikvarteret,” siger hun med et smil. ”Der kan jeg være sammen med mine venner, og vi kan lave det, vi vil. I min fritid kan jeg godt lide at danse hiphop med mine venner.”

Det er blevet eftermiddag. Nogle af børnene skal lave lektier, nogle skal mødes med venner på børnebyens fodboldbane. Familiens mindste skal have en lur. Og Tzetze skal i gang med aftensmaden.

Vi siger farvel og giver familien fred til at genoptage deres dagligdags sysler. Udenfor får eftermiddagssolen husets orange mure til at lyse gyldent og varmt. Vi er ikke i tvivl om, at børnene her har det trygt og godt.

SOS Børnebyerne arbejder med at uddanne og rådgive plejefamilier for at bidrage til, at de kan varetage rollen.

Læs mere om arbejdet med plejefamilier her.