Alene og afvist af alle
Babu fra Nepal var blot fem år gammel, da begge hans forældre indenfor kort tid døde. I dagevis lå Babu sammenkrøbet og puttede sig ind til sin mors livløse krop, før hun blev fundet og båret væk.
Helt alene i verden måtte den lille dreng klare sig selv. Han levede på gaden, hvor han forsøgte at skaffe mad ved at tigge.
Babus familie var kasteløse. Som kasteløs bliver man betragtet som værdiløs eller “urørlig”. Det gik ud over Babu, når han tiggede på gader og stræder, hvor ingen ville hjælpe den forhutlede lille dreng.
Eneste udvej for Babu var at lyve om sit navn, for så troede folk, at han kom fra en mere betydningsfuld kaste. På den måde fik Babu hen ad vejen tiltusket sig lidt rå ris. En dag blev han dog afsløret i at lyve og som straf blev den lille sultne og sårbare dreng både slået og sparket.
Da Babu kom til SOS-børnebyen, havde han det ikke godt. Han var beskidt og fuld af sår og skrammer, og hans tøj var pjaltet.
Fanget i en sæk af menneskesmuglere
Uden et hjem og uden voksne til at passe på sig var Babu et let offer for menneskesmuglere.
Med løftet om mad lokkede nogle fremmede mænd en dag Babu til sig. De fangede drengen og puttede ham i en sæk. Planen var at sælge ham på markedet.
Heldigvis blev menneskehandlerne stoppet af en mistænksom politibetjent. Fra mørket hørte Babu politibetjentens stemme, og han kæmpede for sin frihed ved at sprælle og råbe, alt hvad han kunne.
Menneskesmuglerne blev anholdt, og Babu sluppet fri. Da politiet fandt ud af, at den forpinte dreng ikke havde nogen familie, kontaktede de SOS Børnebyerne.
En ny mor som sendt fra himlen
I børnebyen blev Babu taget godt i mod af en kærlig og hjertevarm SOS-familie. Det første lange stykke tid måtte Babus SOS-mor Tara dog arbejde hårdt for at få det nyankomne familiemedlem til at føle sig tryg og elsket.
Babu blev til at starte med skræmt af helt små ting. Han blev for eksempel bange, hvis nogle satte sig ved siden af ham. Han turde heller ikke fortælle noget om sin fortid. Opfyldt af både angst og sorg talte han kun om “manden med skægget”, og han blev ved med at gentage, at hans mor havde elsket ham.
For Babus SOS-mor var det hjerteskærende at høre, hvor meget den lille bange dreng savnede sin mor. Hun besluttede derfor at tage sin nye SOS-søn med til det lokale tempel.
I templet snakkede hun med drengen om, at hans forældre nu havde det godt i himlen hos guderne. Herefter kiggede den lille dreng op på Tara og spurgte: ”Har guderne så sendt dig som min nye mor?”. “Ja”, svarede hun, “jeg er din mor nu, og jeg lover at elske dig.”
Med de mange voldsomme oplevelser i bagagen er der ikke noget at sige til, at Babu var en skræmt og usikker dreng, da han flyttede ind hos sin nye familie i børnebyen.
Familiens stolthed
Ved hjælp af store doser omsorg, kærlighed, tryghed og gode rutiner er Babu i dag en langt mere tryg, tillidsfuld og glad dreng end tidligere.
Den nu syvårige dreng er tæt knyttet til sin SOS-mor, og han viger kun modvilligt fra hendes side. Han elsker at tilbringe tid med sine SOS-søskende. Sammen leger de, spiller bold eller kort, klatrer og danser.
Babu er også godt i gang med at lære at læse og skrive, så han snart kan begynde i skole med de andre børn: ”Han vil gerne være en berømt læge, når han bliver stor,” fortæller storesøster Anupa med et stort smil: ” Vi er meget stolte af ham.”
Læs her, hvordan det er gået Babu siden hans voldsomme start på livet
En SOS-familie gør en verden til forskel
Babus historie endte godt, men hvert eneste år udsættes mere end en million børn for menneskehandel. De bliver udnyttet til tvangsarbejde, prostitution og ufrivillig organtransplantation.
Børn der lever alene er ekstra udsatte.
I en SOS-familie får børn, der har mistet det vigtigste i livet, den tryghed, omsorg og beskyttelse, de har så hårdt brug for.
Læs om, hvordan børn kommer til børnebyen.
Læs meget mere her
Støt udsatte børn
SOS Børnebyerne hjælper nogle af verdens mest udsatte børn.
Vi styrker sårbare familier, og vi hjælper børn, der har mistet omsorgen fra deres forældre.