Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Sæt Børnekonventionen på skoleskemaet

Børnekonventionen

Børnekonventionens artikler opdelt i fire områder:

Børns grundlæggende rettigheder

Artikel: 1-2-6-7-8-9-10-16-23-24-25-26-27

Dette område handler om børns grundlæggende rettigheder, som for eksempel børns ret til sund mad, rent drikkevand, lægehjælp og et trygt hjem med kærlige omsorgspersoner.

Når et barn må flytte ind i en børneby, sørger vi for, at der styr på de helt basale ting: mad i maven, tøj på kroppen, lægehjælp og omsorg fra en SOS-mor. Hvis barnet kan bo hos biologisk familie eller andre kendte voksne, støtter vi op om, at de samme grundlæggende rettigheder bliver opfyldt. Derfor hjælper SOS Børnebyerne også udsatte familier og plejefamilier, så de kan dække deres børns behov. 

Børns ret til udvikling

Artikel: 17-28-29-31-42

Dette område handler om børns ret til udvikling, som for eksempel børns ret til fritid og leg, en god uddannelse og muligheden for at finde information på egen hånd.

De børn, der vokser op i en børneby, går i skole og får en uddannelse, hvad enten de skal læse videre, lære et håndværk eller måske starte en forretning.

Gennem vores forebyggende arbejde hjælper SOS Børnebyerne også udsatte børn i lokalområderne til at komme i skole, udvikle sig og få et godt fundament. 

Børns ret til beskyttelse

Artikel: 3-5-11-18-19-20-21-22-32-33-34-35-36-37-38-39-40

Dette område handler om børns ret til at blive beskyttet og passet på. Det betyder for eksempel, at børn skal beskyttes mod krig, vold, misbrug og udnyttelse.

Børn og unge, der ikke har voksne til at passe på sig, er i særligt høj risiko for omsorgssvigt, overgreb, vold eller misbrug – og hvis børn har oplevet vold eller overgreb, er de i risiko for selv at gentage mønstrene, når de bliver voksne.

SOS Børnebyerne arbejder for børn og unges ret til at blive passet på, både i vores forebyggende arbejde for at styrke udsatte familier, så børnene kan få en tryg opvækst, og ved at tage os godt af de børn, der bor i en børneby.

Børns ret til medbestemmelse

Artikel: 12-13-14-15-30

Dette område handler om børns ret til medbestemmelse, som for eksempel børns ret til at få indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv.

Alle børn har ret til at blive hørt. Børnekonventionen sikrer børn og unges ret til indflydelse, ytringsfrihed og medbestemmelse. Men i mange lande er det ikke en selvfølge, at børn og unge kender deres rettigheder og får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.

SOS Børnebyerne arbejder for, at børn skal have en stemme - både praktisk i vores arbejde for udsatte børn og familier og ved at påvirke myndighederne til at tage børns rettigheder alvorligt.