Alle børns rettigheder Børnekonventionen

Alle børn har ret til at have det godt – uanset hvor i verden de er født og bor.

For at sikre børns rettigheder er alle verdens lande undtagen USA blevet enige om et regelsæt, der definerer, hvordan alle børn og unge under 18 år skal beskyttes og behandles for på den måde at sikre, at alle børn og unge overalt i verden har de samme rettigheder.

Regelsættet trådte i kraft den 20. november 1989 og fik det officielle navn FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, men er bedre kendt som Børnekonventionen.

Danmark skrev under i 1991 og tilsluttede sig dermed Børnekonventionen. Det betyder, at alle myndigheder i Danmark og alle love, der bliver lavet i Danmark, skal overholde Børnekonventionen, og regeringen kan stilles til ansvar, hvis børns rettigheder ikke bliver overholdt.

Børnekonventionen består af 54 artikler. Det er ikke en lov, som man kan dømmes efter ved en domstol, men det er regler, som landene har pligt til at efterleve og overholde.

Samtidig har alle landene også forpligtet sig til at udbrede viden og kendskab til konventionen, så alle ved, at børn har rettigheder. I mange lande er Børnekonventionen skrevet ind i lovgivningen, men det er den ikke i Danmark.

I oversigten nedenfor er de artikler i Børnekonventionen, man oftest taler om, grupperet i fire områder. Artiklerne 4, 41 og 43-54 er ikke med i oversigten – de omhandler, hvordan konventionen gøres til virkelighed. For eksempel fremhæver artikel 4, at lande skal gøre alt det, de kan, for at prioritere børns rettigheder.

Læs mere om, hvordan SOS Børnebyerne arbejder for at sikre børns rettigheder

Pligt til at tage børn alvorligt

Når lande har svært ved at leve op til konventionen – blandt andet på grund af fattigdom, naturkatastrofer eller konflikt – kan andre lande hjælpe med at løfte opgaven. Det gælder for eksempel, når Danida, Civilsamfund i Udvikling (CISU) og en børnerettighedsorganisation som SOS Børnebyerne opretter langvarige indsatser, der skal fremme børns rettigheder i udviklingslandene.

Hvis børn oplever, at deres rettigheder ikke bliver overholdt, skal voksne tæt på barnet og landets myndigheder hjælpe. I Danmark har børn, der oplever, at de voksne ikke tager dem alvorligt, for eksempel mulighed for at klage til forskellige instanser som kommunen, Den Nationale Klageinstans mod Mobning, Socialtilsynet og Ombudsmandens Børnekontor.

Hvert femte år skal landene, der har skrevet under på konventionen, aflevere en periodisk rapport til FN’s Børnekomite, der redegør for børns vilkår i det pågældende land. Herefter bliver der kigget på, om det pågældende land lever op til løftet om at sikre børns rettigheder, som de står skrevet i konventionen. Hvis det ikke er tilfældet, kan FN’s Børnekomité stille krav om, hvordan myndighederne skal forbedre forholdene på børneområdet.

En stabil indkomst giver råd til skolegang og sund ernæring

Familierne, som SOS Børnebyerne arbejder sammen med, får tilbud om at deltage i indkomstskabende aktiviteter, der kan bidrage til, at de får en bedre økonomisk situation. Det kan blandt andet være et kursus i entreprenørskab, der kan give forældrene viden og mod til at starte deres egen forretning. Det kan også være låne- og sparegrupper, hvor forældre får adgang til lån og sikker opsparing.

Når forældrene har en stabil indtægt, kan de betale for husleje og mad, men også for sundhedsforsikring, der giver familiens børn adgang til lægehjælp. Ligesom der kan blive penge til skolematerialer, så børnene får de bøger, hæfter og øvrige redskaber, de skal bruge i undervisningen. Familierne kan også få støtte til at etablere køkkenhaver og viden om sund og ernæringsrig kost. Familierne får også hjælp til at planlægge deres økonomi og lave en opsparing, så familien fremover har penge til uforudsete udgifter eller svære tider.

Langvarig indsats for børn uden forældreomsorg og udsatte børn

Fattigdom, sygdom, klimaforandringer og konflikter gør børn forældreløse overalt i verden. Man vurderer, at der på verdensplan er mellem 140 og 220 millioner børn, der ikke har forældre, der kan tage sig af dem. Enten fordi en eller begge forældre er døde eller på anden måde ikke fysisk til stede eller hvis familiens omstændigheder gør, at de/den voksne ikke kan passe godt på deres børn. Unicef vurderede i 2021, at godt 147 millioner børn er forældreløse, og tal viser, at knapt 10,5 millioner børn mistede en eller begge forældre til covid19-relaterede sygdomme under pandemien 2020-2021.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov

Når forældre af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at tage sig af deres barn, kan SOS Børnebyerne træde til og arbejde for, at barnet får en tryg og kærlig opvækst. Hvis barnet kan bo hos familiemedlemmer eller andre voksne, som barnet er tryg ved, er det oftest den bedste løsning. Det kan være bedsteforældre, onkler/tanter eller voksne søskende. På den måde kan barnet flytte ind i et hjem, som barnet i forvejen kender, og have mennesker omkring sig, som det allerede har en relation til og er tryg ved. SOS Børnebyerne hjælper familiemedlemmerne, så de bliver gode plejeforældre og besøger løbende familierne for at sikre, at børnene har det godt.

Hvis et barn ikke har nogle familiemedlemmer eller bekendte, som kan tage sig af barnet, kan de få et nyt hjem i en SOS-børneby. En SOS-børneby kan se ud på mange måder. Det kan for eksempel være en gruppe boliger, der er spredt ud over en by eller et bykvarter, og det kan være en samling huse i et afgrænset område. I hver børneby bor der cirka 10 familier i hver sit hjem. En SOS-familie består af professionelt omsorgspersonale, som vi kalder SOS-mor og/eller SOS-far med op til seks børn, hvoraf nogle kan være biologiske søskende. I en SOS-familie-enhed får barnet omsorg, skolegang og plads til leg og udvikling. FN definerer denne form for anbringelse som ‘small group homes’.

Det er forskelligt hvilken løsning, der er bedst for barnet, men fælles for anbringelser er, at børn, der vokser op i et stabilt og kærligt hjem med de samme omsorgspersoner gennem hele opvæksten, har nemmere ved at indgå i trygge relationer som voksne. Det barn, der får en tryg barndom, har bedre mulighed for at blive til en selvstændig voksen, der kan give omsorg og tryghed videre til sine egne børn.