Mozambique: stadig håb og viljestyrke trods strid modvind

“Jeg glemmer aldrig den nat”

Maria (59) husker, da cyklonen blev varslet i radioen. ”Vi prøvede at forberede os ved at gemme mad og vand. Og så gjaldt det ellers om at vente,” fortæller hun. Ligesom resten af Beiras indbyggere forsøgte Maria at beskytte sig mod uvejret, men hverken hun eller nogen andre havde forudset den grusomhed, der ventede dem.

Lyden af tagsten, der blæste væk

Sammen med sine fire voksne børn og sine otte børnebørn søgte Maria ly i familiens hjem. For ikke at skræmme børnene, gjorde hun alt, hun kunne, for at få dem til at føle sig trygge, imens det voldsomme uvejr hærgede udenfor. Men der gik ikke længe, før panikken spredte sig i det lille hjem. Maria husker tydeligt lyden af tagsten, der blæste væk, og det skelsættende øjeblik, uvejret trængte indenfor. Vand strømmede ind i huset, imens Maria desperat knugede sit ti måneder gamle barnebarn til sig. I det øjeblik var det eneste, der betød noget for hende, at holde barnet i sikkerhed. Men det var først, da uvejret var overstået, at det virkelige mareridt begyndte. Marias forsøg på at beskytte sit barnebarn havde været forgæves. Den lille pige, der i løbet af natten var blevet kvæstet under cyklonens hærgen, gik bort. I dagene efter cyklonen fandt Maria ud af, at hendes ti stedbrødre alle var druknede, og at hele familiens levebrød, nemlig Marias lille butik, var blev knust.

Nødhjælp til Idais ofre

Familien var i dyb sorg, men Maria gav ikke op. Hendes brødres tragiske død havde efterladt hendes 12 nevøer og niecer forældreløse. Trods Marias fortvivlelse over ikke at vide, hvordan hun skulle forsørge sine egne børn og børnebørn, åbnede hun sit hjerte og hjem for tre af brødrenes børn. SOS Børnebyerne satte hårdt ind med nødhjælp til de familier, der var berørte af den voldsomme naturkatastrofe. Maria og hendes familie fik støtte i form af mad, drikke, hygiejneprodukter og psykologhjælp til at bearbejde det traume, de havde gennemlevet. En mørk skygge havde lagt sig over Beira, og tusindvis af familier som Marias befandt sig i helvede på jord.

Maria mistede næsten alt – undtagen viljen til at kæmpe videre

Her to år efter tragedien er der stadig et stykke vej, før Marias familie kan klare sig uden hjælp fra SOS Børnebyerne. Efter at have modtaget den akutte nødhjælp i tiden umiddelbart efter cyklonen er familien nu en del af vores forebyggende indsats, der skal sikre, at familien ikke går i opløsning. Selvom fortiden tynger Maria, har hun stadig håb og viljestyrke: ”Vi bliver nødt til at genvinde kontrollen over vores liv, efter Idai ødelagde så meget. Jeg prøver at se frem mod en meget lysere fremtid.” Hun har formået at finde et lyspunkt i den ellers ulykkelige tid ved at være en klippe for dem, hun elsker, og hun er endda så småt ved at kæmpe sig frem til at kunne forsørge sin familie igen. Her står SOS Børnebyerne klar med hjælp til, at hun kan få bygget sin butik op igen.

Fakta

Cyklonen Idai bliver af FN betragtet som den værste humanitære katastrofe nogensinde på den sydlige halvkugle.
Knapt en kvart million mennesker fik ødelagt deres hjem, og mere end en million børn var berørte af naturkatastrofen.
Mozambique blev af Germanwatch tildelt en trist førsteplads over de 10 mest klimabelastede lande i 2019.

“Den forlængede regntid bekymrer mig”

I Mozambique kæmper mange familier med at få pengene til at slå til. Priser på tøj, mad og andre basale varer stiger som så mange andre steder i verden år for år, og samtidig er den forlængede og kraftigere regntid ofte en joker for den høst, som mange familier er dybt afhængige af.

Også SOS-mødrene i landets seks børnebyer kæmper for at holde et i forvejen stramt husholdningsbudget. De må spare, hvor de kan. I børnebyen Chimoio har alle ti SOS-mødre fået stillet et lille stykke jord til rådighed. Her kan de gro grøntsager til eget brug. Og hvis noget er i overskud, kan de sælge det på det lokale marked.

På SOS-mor Irenes frimærke er der i øjeblikket godt gang i majsplanterne, der alle er et hoved højere end Irene:

”Den forlængede regntid bekymrer mig, men som det ser ud lige nu, så står mine majs fine. Det betyder, at mine børn og jeg kan nyde de gode majskolber, og inden længe kan vi lave majsmel. På den måde sparer vi lidt penge,” fortæller SOS-mor Irene.

Corona har gjort ondt værre

Norberto Fernando, der er leder af børnebyen i Chimoio, deler Irenes bekymringer om de stigende priser: ”Vi kan sagtens mærke stigningerne – især på fødevarer. For bare tre år siden kostede en pose med 25 kilo ris 950 MZN (ca. 80 kr.). I dag skal vi give næsten 1600 MZN (ca. 130 kr.) for samme portion.”

I 2020 ramte coronapandemien hele verden og dermed også Mozambique. Ifølge Norberto Fernando har det haft store konsekvenser ikke bare på priserne, men også på børns vilkår i landet:

”De økonomiske konsekvenser af COVID-19 har været ødelæggende. Både hvad angår international handlen og for vores lands egen økonomi. Det har påvirket mange børns daglige liv, fordi mange familier har kæmpet for at finde en måde at sørge for helt basale fornødenheder i meget lange perioder.”

Det er læring i landbrug

Irenes børn skiftes til at hjælpe hende med afgrøderne. Der skal plukkes, vandes, luges, renses og gøres i stand. For Irene tjener den lille køkkenhave nemlig flere formål end at spare penge. Det er fyldt med læring om landbrug, der stadig er et af de største erhverv i Mozambique, og samtidig giver det børnene et realistisk indblik i, hvordan folk i deres lokalområde lever. ”For mig går opgaven ud på de to ting: Først og fremmest at producere sund og nærende mad til os selv og dernæst at huske mine børn på livet uden for børnebyen.”

TAK for bidragene

I kølvandet på cyklonen oprettede SOS Børnebyerne også en indsamling til vores katastrofefond, der netop har til formål at hjælpe børn, der er fanget i krig og katastrofer. Stor tak til alle de danskere, der har givet et bidrag til katastrofefonden.

Læs mere

1,7 mio. kroner til ekstraordinær nødhjælp

SOS Børnebyerne har modtaget 1,7 mio. kr. fra Danish Emergency Relief Fund (DERF) til en ekstraordinær nødhjælpsindsats i Mozambique.

Hjælpen er til udsatte børn og familier, der er påvirket af den væbnede konflikt i det nordlige Mozambique, hvor oprørsgrupper kæm-per mod regeringens styrker. Fokus er især på kvinder og børn samt børn uden omsorg. Den væbnede konflikt startede allerede i 2017 og har siden udviklet sig til en langvarig humanitær krise. Siden starten af 2020 er konflikten taget til. Antallet af voldelige angreb er eksploderet, og omkring 712.000 mennesker, heriblandt 300.000 internt fordrevne, har et akut behov for humanitær hjælp.