Hver anden søndag er det besøgsdag. Børnene går i samlet flok og fjoller med hinanden på vej ind. De bliver vist ind ad en anden indgang end resten. Det er for at skåne dem for den stemning, der kan virke utryg, når man er i et fængsel.
Mariella går hånd i hånd med sin SOS-mor. Ved indgangen står hendes far, Gilberto, og venter på hende. De krammer hinanden længe, og han stryger hendes hår væk fra ansigtet. I rummet ved siden af venter Mariellas mor, Karina. Mariella trisser hastigt ind og kaster sig i sin mors arme.
Mariellas forældre sidder i fængsel for at have transporteret kokain gennem Peru. Syv-årige Mariella har været forældreløs i alle de år, hun har levet. Men om to år får hun sin mor igen, og om fem år bliver hun også genforenet med sin far.
Da Mariella stadig var helt lille, var hun hos sin mor i fængslet. Herefter blev hun sendt til sin bedstemor, som skulle passe på hende, indtil forældrene blev løsladt. Men da Mariellas mor under de sjældne besøg spottede datterens mistrivsel, blev Mariella flyttet til en af de SOS-familier, der bor i en børneby i nærheden. Her bor hun nu hos SOS-moren Elsa, som, udover at give hende omsorg og tryghed gennem faste rammer, sørger for, at Mariellas forhold til hendes biologiske forældre bliver holdt ved lige.
”Jeg kan mærke, hvor meget besøgene gør for Mariella. Hun er blevet mere rolig og selvsikker, efter hun begyndte at besøge sine forældre fast. Hver gang kommer hun tilbage glad og mere opmærksom”, fortæller Elsa, der for Mariella bare er tante Elsa.
Når Mariella besøger sine forældre, sørger de for at få stedet til at føles så trygt og hjemligt som muligt.
”Vi laver hendes livret og køber små lækkerier fra butikken i fængslet. Når hun er her, nyder vi hvert sekund og prøver at glemme resten. I de to timer handler det kun om at være en familie”, siger Karina.
Mariella viser de seneste tegninger, hun har tegnet. Hun har også taget nogle skoleting med, så hendes mor og far kan se, hvad hun lærer i skolen for tiden. Ved siden af Mariella sidder Elsa. Hun supplerer Mariellas fortællinger om, hvordan det går i skolen. Og så er hun med, for at Karina og Gilberto kan lære den person at kende, som passer på deres datter.
”Mariella og de andre børn glæder sig altid meget til besøgsdagen. I dagene op til spørger de ivrigt efter, hvornår vi skal afsted. Men besøgsdagene er også for, at jeg og de andre SOS-værger kan give børnenes forældre indsigt i, hvordan deres børn har det for tiden. Hvordan de klarer sig i skolen, og hvordan de leger derhjemme”, forklarer Elsa.
Og selvom det er hårdt at leve adskilt fra sine børn, hjælper det på savnet at vide, at ens barn er i trygge og omsorgsfulde hænder.
Jeg er ked af, jeg ikke kan være en del af min datters hverdag. Men det gør mig tryg, at tante Elsa er der på de tidspunkter, hvor Mariella har brug for kærlighed og omsorg.
I den peruvianske børneby, hvor Mariella bor, mangler hver fjerde barn sine forældre, fordi de sidder i fængsel. Mange afsoner en straf for kokainsmugling. Som SOS-fadder kan du støtte børn som Mariella, der venter på, at deres forældre løslades. Siden 2010 har SOS Børnebyerne i samarbejde med det lokale fængsel arrangeret faste besøg mellem indsatte forældre og deres børn.
”Programmets formål er at styrke og vedligeholde børnenes relation til forældrene og sørge for, at forældrene fortsætter med at være involverede i barnets liv”, forklarer Dunia Quentanilla, som er projektleder for SOS-initiativet.
At børnene har fast og kontinuerlig kontakt til deres forældre er med til at gøre deres følelsesliv mere stabilt. Og i dagene op til besøgsdagen spørger de ivrigt efter at komme afsted.
“Hun bliver utroligt glad, når jeg fortæller hende, at det er i dag, vi skal over og besøge mor og far”, siger SOS-mor, Elsa.
Selvom to timer hver anden uge kan lyde af lidt tid at tilbringe med sine forældre, er det et stort skridt for de familier, der er adskilt på grund af fængselsstraf. Fængslet er det eneste i Peru, hvor indsatte forældre har mulighed for at se sine børn fast.
Foruden det faste samvær med børnene, er indsatte forældre siden 2014 blevet tilbudt kurser i børneopdragelse. En gang hver anden uge samler psykologer tilknyttet SOS-børnebyen forældrene og giver dem mulighed for at dele erfaringer og lære om positiv opdragelse og børns rettigheder.
”Pointen er at udstyre forældrene med værktøjer, så de kan blive bedre forældre for deres børn, den dag de er færdige med at afsone deres straf. Ofte ser vi, at børn og forældre er som fremmede for hinanden, når de endelig bliver forenet. Og det vil vi gerne undgå”, siger psykolog Sheiley Contreras, som er tilknyttet programmet, der er en del af SOS Børnebyernes forebyggende arbejde.
”Som forældre kan man ikke gøre meget, imens man er indsat. Så vi vil gerne gøre noget for, at de på den anden side af fængselsstraffen kan bygge et liv op med deres børn”, siger Alex Paniagua, som er ansvarlig for programmet.
SOS Børnebyerne er til stedet i mere end 135 lande, og vi giver udsatte og forældreløse børn den hjælp, der passer til deres behov. Nogle gange er den bedste løsning, at børn som Mariella får en midlertidig familie, imens andre børn har brug for at tilbringe hele deres opvækst i børnebyen. Vi hjælper også udsatte familier i lokalområderne med støtte til for eksempel mad og uddannelse.
