Ledige stillinger
Om at arbejde hos SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne har et stærkt brand og har siden 1964 haft et tæt og tillidsfuldt forhold til vores mange faddere og støtter om at sikre en tryg opvækst for nogle af de mest udsatte børn i verden: Børn uden forældre eller andre voksne, der kan tage sig af dem. I mere end 135 lande arbejder vi dagligt for børns ret til omsorg i et trygt og kærligt hjem, hvor de bliver set og hørt.
Her kan du læse mere om, hvordan vi hjælper børn og familier ude i verden
Vi tilbyder jobs med mening i et anerkendende og uformelt arbejdsmiljø præget af dialog, samarbejde og godt kollegaskab.
Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere har en fornuftig balance mellem et meningsfuldt arbejdsliv og et velfungerende privatliv. Vi tilbyder derfor flextid, mulighed for hjemmearbejde, frokostordning og firmapension med attraktiv sundhedspakke. Vores kontor ligger centralt på Vesterbro tæt på offentlig transport.
Frivillig hos SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne har mange frivillige, rundt om i landet. Hvis du er interesseret i at være med i det lokale arbejde, kan du læse mere om, hvor vi findes her: Find din lokalgruppe
Jobagent
Ønsker du at modtage en e-mail, når et job bliver slået op i en given afdeling?