”Jeg har skrevet ned et sted, hvornår jeg fik mit første barn. Spørgsmålet er, hvor jeg lige har gemt det henne. Jeg har det et eller andet sted”, siger Hanne og roder efter papiret, hun begyndte at skrive på for 45 år siden, da hun for første gang blev fadder for et barn i SOS Børnebyerne.
”Mit første barn var en pige fra Kenya. Flora. Vi skrev breve til hinanden. Hun skrev sidst i anledningen af, at hun skulle giftes. Jeg har ikke hørt fra hende siden, men hun lever jo også et liv, hvor der kommer børn, og der sker det ene og det andet. Men så har jeg hjulpet på et tidspunkt, hvor det har været tiltrængt og værdsat.”
Siden fadderbarnet Flora kom ind i Hannes liv, har hun aktivt bidraget til SOS Børnebyernes mission om at forbedre vilkårene for verdens udsatte børn. ”Jeg har været fadder flere gange. Nogle kollegaer og jeg delte blandt andet et fadderskab til en dreng. Daniel, hed han. Og så gav jeg et fadderskab til min guddatter, da hun fyldte tre. De er nu begge to 25 år.”
Hanne blev for første gang fadder hos SOS Børnebyerne i 1973. I mange år har hun syet til fordel for udsatte børn og solgt unika-produkterne på loppemarkeder.