Det kan være svært at forestille sig, hvad der kan få forældre til at forlade deres egne børn, men ekstreme omstændigheder kan få familier til at bryde sammen. Fattigdom kombineret med naturkatastrofer eller sygdom kan gøre situationen umulig.
”I mange fattige familier skal der ikke meget til, før situationen bliver desperat,” forklarer Knud Vilby, forfatter og journalist, der i mange år har beskæftiget sig med fattigdom og udviklingsspørgsmål.
”For eksempel kan tørke gøre det umuligt at dyrke jorden, eller prisfald på afgrøder kan gøre, at de ingen penge tjener. Familien vil prøve at klare sig ved at sælge de ejendele, de måske har – en ko, nogle geder eller møbler. Men i sidste ende kan de blive tvunget til at tage til byerne for at tigge, og så mister børnene ofte både tryghed og skolegang,” siger han.
Forældrene bliver udsat for en enorm psykisk belastning, når de konstant skal kæmpe for at skaffe penge til basale fornødenheder som mad og et sikkert sted at sove. Og med bevidstheden om, at de har svært ved at give deres børn en god opvækst og uddannelse, kan det være svært at se anden udvej end at opgive sine børn.
”Det er ikke så meget anderledes, end hvad man så i Danmark for nogle generationer siden, hvor piger efterlod deres børn på en trappesten, fordi de ikke kunne tage sig af dem. De håbede, børnene kunne få en bedre fremtid på den måde,” siger Knud Vilby.
Amon Nkurunziza, der er koordinator for SOS Børnebyernes familieprogrammer i Rwanda, fortæller samme historie: ”Fattigdom er nok det enkelte forhold, der skaber flest problemer i familier. I sidste ende kan det få forældre til at forlade deres børn for at finde mad eller arbejde. Desuden kan misbrug og sygdom gøre, at forældre ikke er i stand til at tage sig af deres børn.”
Fattigdom er også en del af forklaringen på, hvorfor mange fattige familier får mange børn, påpeger Knud Vilby. Børnene er nemlig en god hjælp til forskelligt arbejde, og desuden kan de tage sig af forældrene, når de bliver gamle.
”Børnedødeligheden er stadig høj nogle steder, og mange børn er en måde at sikre, at der er nogle, der overlever. Men når økonomien i en familie bliver dårlig, er der tit ikke andre muligheder end at sende børn ud at arbejde. På den måde slipper forældrene i hvert fald for at brødføde endnu en mund,” siger Knud Vilby.
I Rwanda arbejder Amon Nkurunziza for at få børn og voksne i SOS-familieprogrammerne til at klare sig bedre. Han peger på, at oplysning og uddannelse kan forbedre familiers levevilkår, og i sidste ende sikre børn en bedre opvækst:
”En ting er selvfølgelig familieplanlægning og prævention, så forældre ikke får flere børn, end de kan tage sig af. Desuden gør vi en indsats for at hjælpe folk ud af fattigdom og oplyse om sundhed, så flere undgår alvorlig sygdom.”
(Kilder: Unicef, UNPD og SOS Børnebyerne)
