SOS Børnebyerne har fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. Administrationsprocenten var i 2025 på 4,5 procent.
Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at SOS Børnebyerne bruger pengene som aftalt med faddere og bidragydere. Administration dækker over udgifter til kontoret, lønninger samt f.eks. IT.
SOS Børnebyerne bruger desuden penge på at samle penge ind. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, hver gang vi bruger en krone.
Når du er fadder, sender vi pengene direkte til børnebyerne flere gange om året. Kun 10 pct. af fadderskabsbidraget går til administration; 90 pct. af dit fadderbidrag går til projekterne. Det tal er fast, uanset hvordan det samlede årsregnskab, der offentliggøres det efterfølgende år, ser ud.
Vigtigt dansk bidrag
Danmarks bidrag er af stigende betydning for det internationale arbejde. Presset på SOS Børnebyernes projekter skærpes på grund af stigende fødevarepriser.
Desuden har SOS Børnebyerne en international strategi om at hjælpe flere børn gennem en forebyggende indsats og udvikle modtagerlandenes egen kapacitet til at tage sig af børnenes behov.
Vi følger pengene
Uanset om du støtter et barn, en SOS-børneby eller et projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør gavn. SOS Børnebyerne kontrollerer både lokalt og internationalt, at pengene når frem. Alle nationale SOS-organisationer er underlagt fælles politikker, som fastslår nul-tolerance over for korruption.
Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber.
Læs den seneste årsberetning her