Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form

Få advokatens svar på de hyppigst stillede spørgsmål her:

Advokat Malou Trebbien svarer på de spørgsmål hun oftest hører - f.eks. "hvorfor skal jeg overhovedet oprette et testamente?" og "hvor meget kan jeg selv bestemme?". Nedenfor finder du videoerne enkeltvis.

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Se videoen her

Hvem arver efter mig, hvis jeg ikke har oprettet et testamente?

Se videoen her

Kan jeg frit bestemme, hvad der skal stå i mit testamente?

Se videoen her

Hvordan kan jeg betænkte SOS Børnebyerne i mit testamente?

Se videoen her

Hvad koster det at få lavet et testamente?

Se videoen her

Hvorfor skal jeg gå til en advokat?

Se videoen her

Få betalt omkostningerne til oprettelse af testamente

Betænker du SOS Børnebyerne i dit testamente, betaler vi omkostningerne til oprettelse af testamentet. SOS Børnebyerne anbefaler altid, at du får hjælp af en advokat til at skrive dit testamente. Herved sikrer du, at dit testamente bliver tilpasset netop dine ønsker og er udformet juridisk korrekt. Læs her om mulighederne for at betænke velgørenhed, og hvordan du har mulighed for både at give noget videre til dine efterladte og velgørenhed.

Arv og testamente

Ofte stillede spørgsmål

Er det besværligt at oprette et testamente?

Det er en fordel, at du har gjort dig tanker om, hvordan du ønsker, at din arv skal fordeles, inden du kontakter en advokat. Det vil herefter i langt de fleste tilfælde være ganske ligetil for en advokat at udarbejde dit testamente. I de fleste tilfælde kan det drøftes via et telefonmøde, så du behøver altså ikke at møde personligt op på advokatkontoret.

Du kan med fordel downloade og udskrive vores tjekliste til oprettelse af testamente, som du kan udfylde forud for telefonmødet eller et fysisk møde med en advokat. Tjeklisten klæder dig på til mødet, og kan give advokaten et overblik over din formue og ønsker til fordeling af arven.

Hvordan kommer jeg i gang med at oprette et testamente?

Testamenteskrivning er ikke raketvidenskab. Men det er heller ikke hverdagskost for de fleste af os. Du tror måske, at det er besværligt og dyrt at skrive testamente, men i virkeligheden kræver det blot, at du har gjort dig nogle tanker om, hvad der skal ske med din formue og ejendele og får det skrevet ned.

Hvis du skal til et fysisk møde eller telefonmøde med en advokat om oprettelse af testamente, kan du med fordel downloade og udskrive vores tjekliste, som du kan udfylde forud for mødet. Tjeklisten klæder dig på til mødet, og kan give advokaten et overblik over din formue og ønsker til fordeling af arven.

Det er vigtigt, at dit testamente er entydigt og underskrevet korrekt for at være gyldigt. Derfor anbefaler vi, at du rådfører dig med en advokat. Når du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og hjælp af en advokat til at skrive testamentet.

Vi fortæller gerne meget mere om den gratis juridiske hjælp og rådgiver dig i, hvordan din arv kan give forældreløse og udsatte børn en gave for livet. Kontakt Mette Sandager Löhndorf på telefon: 3373 0293 eller mail: msl@sosbornebyerne.dk, hvis du vil vide mere.

Hvordan arbejder SOS Børnebyerne med testamenter og arvesager?

SOS Børnebyernes testamenteansvarlige, Mette Sandager Löhndorf, tager den indledende snak med dem, som ringer ind. Det er altid en spændende snak, hvor folk fortæller om deres liv og deres bevæggrund for at betænke SOS Børnebyerne. Hvis man ønsker at gå videre i processen, tilbyder vi hjælp fra en advokat. Når man betænker SOS Børnebyerne i sit testamente, dækker vi advokatens salær. Omkostningen til advokatens salær er skattepligtig.

SOS Børnebyerne betaler for omkostningerne til oprettelse af testamenter, som giver udtryk for en reel hensigt om at begunstige organisationens formål.

SOS Børnebyerne betaler derfor ikke omkostningerne til oprettelsen af et testamente, hvis indsættelsen af SOS Børnebyerne er betinget, f.eks. af at andre arvinger er døde. SOS Børnebyerne betaler heller ikke, hvis testamentet er udformet således, at SOS Børnebyerne kun modtager arv, såfremt arven til de øvrige arvinger reelt forøges. Arven må f.eks. ikke være betinget af, at der fortsat er lovhjemmel til at benytte 70/30-modellen eller lignende.

Læs mere om, hvordan du kan betænke SOS Børnebyerne i dit testamente samt muligheden for få gratis advokathjælp

Her kan du læse mere om SOS Børnebyernes politik i arvesager

Kan man begunstige velgørenhed på sine pensions- og forsikringsordninger?

I mange tilfælde er det muligt at begunstige en velgørende organisation på pensions- og forsikringsordninger.

Normalt går pensions- og forsikringssummer uden om et dødsbo, og du kan ikke direkte i et testamente bestemme, hvem dine pensioner og forsikringer skal tilfalde. Ønsker du derfor selv at bestemme, hvem dine ordninger skal tilfalde, skal du tage kontakt til dit pengeinstitut, pensions- og forsikringsselskab.

Nogle vælger både at betænke SOS Børnebyerne i deres testamente og som begunstiget på sine pensions- og forsikringsordninger. Andre vælger alene at begunstige os i deres pensions- og forsikringsordninger.

Reglerne for, hvem du selv kan vælge som begunstiget til at arve dine ordninger, afhænger af, om der er tale om en fradragsberettiget eller ikke-fradragsberettiget ordning.

Læs mere om mulighederne og reglerne her

Vi anbefaler, at du tager kontakt til dit pengeinstitut, pensions og forsikringsselskab for at høre nærmere om de gældende regler for de forskellige slags pensioner og forsikringer, samt hvilken betydning det har for din situation.

Hvad er boafgift - tidligere kaldet arveafgift?

Arveafgift, i dag kaldet boafgift, er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af boets størrelse, men også hvilken relation man havde til afdøde.

Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.

Alle andre personer skal betale 15% i boafgift til staten af det, der overstiger bundfradraget. Derudover skal der for visse personer betales en eventuel tillægsboafgift på 25%.

Tillægsboafgiften beregnes som 25% af arven, dog sådan at den beregnede boafgift på 15% fratrækkes i arven, før tillægsboafgiften beregnes. Derved bliver den samlede afgift ikke 40%, men 36,25%.

SOS Børnebyerne er, som mange andre velgørende organisationer, fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til vores arbejde for udsatte og forældreløse børn. Se listen over afgiftsfritagede organisationer

Læs mere om bo- og tillægsboafgift samt bundfradrag

Har du spørgsmål?

Mette Sandager Löhndorf, Testamenteansvarlig