I krig og katastrofer er børnene altid vores førsteprioritet. SOS Børnebyerne har været i Ukraine i op mod 20 år og fortsætter trods krigen det eksisterende arbejde for udsatte børn og deres familier.
Den 24. februar rullede russiske tropper tidligt om morgenen ind over de ukrainske grænser. Det blev startskuddet til en krig i Europa og den hurtigst voksende flygtningekrise siden 2. verdenskrig. Mere end 14 millioner ukrainere er flygtet fra deres hjem – otte millioner internt i landet, seks millioner ud over grænserne til f.eks. Danmark.
Når krige hærger, er børnene altid de største tabere. Her er Ukraine ingen undtagelse. I midten af maj var omkring 2,8 millioner ukrainske børn blevet fordrevet fra deres hjem og hverdag. Hundredvis af skoler er blevet bombet, og andre tjener som beskyttelsesrum for civile.
Behovet for hjælp er stort, og SOS Børnebyerne har arbejdet i Ukraine i op mod 20 år, hvilket giver os en unik mulighed for at hjælpe.
Vi har bragt SOS-plejefamilier og børn, der boede i landets børnebyer, i sikkerhed i nabolandene, og vi uddeler nødhjælp og giver psykologisk støtte til udsatte familier i Ukraines mange brændpunkter.
I nabolande som f.eks. Polen, Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien har eksisterende SOS-børnebyer taget imod trætte og bekymrede flygtninge. I børnebyen i Sofia i Bulgarien har børnebysleder Antonia Tilkova og hendes ansatte taget imod flere flygtninge fra Mariupol i løbet af foråret. I et interview til DR Nyheder fortæller hun, at de ankomne fra Mariupol måtte flygte til fods.
”Først måtte de gå i dagevis, fordi der ikke var en humanitær korridor. Efterfølgende blev deres hjem fuldstændigt smadret. De har ikke et hjem at vende tilbage til. Alt, de havde, er væk,” siger Antonia Tilkova.
Sorgen over at miste materielle ting som hus og ejendele bliver dog langt overskygget af bekymringen for deres mænd og ældre familiemedlemmer, som ikke kunne flygte, og som de har været nødt til at efterlade i Ukraine.
”De er meget bange for, at de omkommer. Det er noget, de taler meget om,” siger Antonia Tilkova. I børnebyen forsøger man at give familierne en normal hverdag og at hjælpe dem med at bearbejde deres traumer.
”Det vigtigste for os er at give dem håb og hjælpe dem med at føle sig hjemme igen. Vi er kede af, at de ikke er hjemme med deres familier, men vi forsøger at vise dem, at de er i et sikkert miljø nu,” fortæller Antonia Tilkova.
Når krig og kaos hærger, er det vigtigt, at børn føler sig trygge. Læs om SOS Børnebyernes børnevenlige områder i krig og katastrofer.
