Ofte stillede spørgsmål
En SOS-børneby består af 10-15 familier, der har hvert sit hjem. En familie består af en SOS-mor og op til 10 børn. Familien og barndomshjemmet danner rammen om barnets hverdag og opvækst.
SOS-moderen står for den daglige omsorg og har ansvaret for familiens husholdning og økonomi. Hvis flere børn kommer fra samme biologiske familie, bor de også sammen i SOS-familien.
Børnene lærer at tage ansvar og passe på hinanden som søskende. Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang og får muligheden for at videreuddanne sig.
SOS-børnene får med alderen gradvist mere ansvar for at kunne udvikle sig til uafhængige voksne. Som 14-15-årige flytter de fleste børn over i SOS-ungdomshuse, hvor de lærer at klare sig selv. Det sker typisk i forbindelse med, at de unge begynder på en uddannelse.
Ja, det kan du. Det er muligt for dig at få skattefradrag for bidrag til velgørende organisationer.
Du får fradrag for det samlede bidrag, du har doneret til SOS Børnebyerne på op til 20.000 kroner i 2026 (i 2025 var beløbet 19.000)
SOS Børnebyerne indberetter fradragsberettigede bidrag til SKAT. Derfor beder vi dig oplyse dit CPR-nummer.
Du kan få flere oplysninger på www.skat.dk
Bemærk: Donationer givet via SMS registreres som anonyme indbetalinger. Benytter du SMS modtager vi donationen, men vi får desværre ikke oplyst, hvem indbetaleren bag donationen er. Derfor kan vi ikke automatisk indberette donationerne til SKAT. Ønsker du fradrag for dine SMS donationer, skal du derfor indsende dokumentation for betalingerne til SOS Børnebyerne på mail info@sosbornebyerne.dk.
Varer købt i webshoppen er ikke fradragsberettiget, da der er tale om et køb og ikke en donation.
SOS Børnebyerne har fokus på at holde vores udgifter nede, og vi har som målsætning, at højst 10 procent af de samlede indtægter må bruges på administration. Administrationsprocenten var i 2025 på 4,5 procent.
Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at SOS Børnebyerne bruger pengene som aftalt med faddere og bidragydere. Administration dækker over udgifter til kontoret, lønninger samt f.eks. IT.
SOS Børnebyerne bruger desuden penge på at samle penge ind. Når vi bruger penge på indsamling, har vi en målsætning om at få mindst fem kroner ind, hver gang vi bruger en krone.
Når du er fadder, sender vi pengene direkte til børnebyerne flere gange om året. Kun 10 pct. af fadderskabsbidraget går til administration; 90 pct. af dit fadderbidrag går til projekterne. Det tal er fast, uanset hvordan det samlede årsregnskab, der offentliggøres det efterfølgende år, ser ud.
Vigtigt dansk bidrag
Danmarks bidrag er af stigende betydning for det internationale arbejde. Presset på SOS Børnebyernes projekter skærpes på grund af stigende fødevarepriser.
Desuden har SOS Børnebyerne en international strategi om at hjælpe flere børn gennem en forebyggende indsats og udvikle modtagerlandenes egen kapacitet til at tage sig af børnenes behov.
Vi følger pengene
Uanset om du støtter et barn, en SOS-børneby eller et projekt, er der mulighed for at følge, hvordan pengene gør gavn. SOS Børnebyerne kontrollerer både lokalt og internationalt, at pengene når frem. Alle nationale SOS-organisationer er underlagt fælles politikker, som fastslår nul-tolerance over for korruption.
Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber.
