Få en gratis velkomstgave
I en begrænset periode kan I få en børnefamiliepakke med en sød hundebamse, farveblyanter, balloner mm. når I tilmelder jer som SOS-faddere.
I skal bare sætte kryds på tilmeldingsformularen i boksen "Ja tak, jeg ønsker en børnefamiliepakke" og fortælle os, hvor mange børn I er i jeres familie. Så sender vi pakken af sted sammen med jeres faddermappe 💌
En særlig hilsen til dig fra SOS-ambassadør og børnetv-vært Mille Gori ❤️
Ofte stillede spørgsmål
Når I har tilmeldt jer som SOS-fadder, går vi straks i gang med at matche jer med jeres fadderbarn eller jeres børneby. Det tager typisk 1-2 dage, og så snart, vi har matchet jer med jeres fadderbarn eller jeres børneby, sender vi jer en e-mail med information om jeres fadderskab.
I vil normalt modtage en velkomstmappe med posten med flere informationer og et billede af jeres fadderbarn eller børnebyen inden for 10 dage.
Når I har oprettet jer som fadder, kan I følge jeres fadderbarn eller den SOS-børneby, som I støtter. I får adgang til MitSOS - som er jeres personlige univers hos SOS Børnebyerne, hvor I kan komme tættere på jeres fadderskab, og følge livet i børnebyen.
Derudover modtager I to årlige rapporter, hvor I kan følge med i livet i den børneby, som I er fadder for, og hvis I er fadder for et barn, modtager I ligeledes informationer om jeres fadderbarns udvikling.
Et SOS-fadderskab har ingen bindingsperiode, og du kan til enhver tid opsige dit fadderskab. Derfor har børnene i SOS-børnebyerne flere faddere, så deres fremtid i børnebyen er sikret.
SOS Børnebyerne hjælper børnene, indtil de kan klare sig selv økonomisk og socialt.
Derfor stopper fadderskabet ikke automatisk, når barnet fylder 18 år, men fortsætter om nødvendigt, mens barnet tager en uddannelse eller på anden måde forbereder sig på voksenlivet – dog maks. til barnet er fyldt 23 år.
Når dit fadderbarn er parat til at klare sig selv eller flytter hjem til familie eller slægtninge, får du besked fra SOS Børnebyerne.
På det tidspunkt tilbyder vi dig et nyt fadderskab. Det er helt din egen beslutning, om du vil være fadder for et nyt barn, eller om du vil stoppe som fadder.
Støtter du en børneby, fortsætter fadderskabet, til du ikke længere har lyst eller mulighed for at støtte.
