Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form
Foto: Anne Kidmose

 

SOS Børnebyerne arbejder intenst med at hjælpe ukrainske børn og deres familier i og på flugt fra Ukraine. SOS Børnebyerne i både Ukraine, Polen, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Italien, Belgien, Østrig og Letland har med åbne arme taget imod ukrainske børn på flugt fra krigen.

Danskerne udviser ikke alene en enorm vilje til at indsamle penge til de ukrainske flygtninge, Danmark tager også som land imod tusindvis af ukrainske flygtninge. Det støtter SOS Børnebyerne uforbeholdent. Men pengene må ikke tages fra de allerfattigste mennesker i verden, der knapt har mad til deres børn. Ikke nok med, at coronakrisen har forværret deres vilkår, nu trues de også at stigende fødevarepriser og mangel på mad blandt andet på grund af krigen i Ukraine og de medfølgende sanktioner mod Rusland.

“Danmark har råd til at finansiere modtagelsen af fordrevne fra i Ukraine uden at verdens fattigste skal betale regningen,” siger Mads Klæstrup Kristensen, direktør for SOS Børnebyerne, og hans kolleger i 16 andre humanitære organisationer.

Læs debatindlægget fra de 17 organisationer her.