En af dem er 13-årige Sofia, som plejede at bo alene på gaden i Rwandas hovedstad. Hun sov på gaden og tiggede efter mad og småpenge. Når det ikke virkede, spiste hun gamle madrester, som hun fandt i byens affaldsdynger.
Da Sofia endelig kom til børnebyen, var det svært for hende at vænne sig til og forstå, at hun nu kunne få det, hun havde brug for. Sofia fortsatte med at tigge, men hvor hun før tiggede efter mad i storbyen, tiggede hun nu efter mad foran de andre SOS-familiers huse.
”Hun opførte sig, ligesom hun gjorde på gaden. Hun ville gerne ud på gaden igen,” siger Sofias SOS-mor, Mediatrice.
For et liv på gaden var det eneste, Sofia kendte til, og derfor var det svært for hende at tilpasse sig sit nye liv. Det tog lang tid, men nu – to år efter hun ankom til børnebyen – har Sofia lært, at hun ikke kommer til at mangle noget.
